Nu har du mulighed for at søge job som tjener og/eller bartender ombord på nyrenoverede cruise-færgen M/S Norröna. Med plads til 1400 gæster har de travlt i deres buffet- og a la carte restauranter, caféer og barer ombord.
Rederiet har brug for kvalificerede medarbejdere, der har lyst til at være en del af en hverdag, som byder på service i absolut topklasse til vores passagerer. Vil du være en del af vores team og sammen med os stræbe efter at skabe perfekte oplevelser for vores gæster?
OM DIG
- Du har helst erfaring som tjener og/eller bartender
- Du er ambitiøs og evner en god service, selvom der er travlt
- Du er en holdspiller, men du kan også selv tage ansvar
- Du kan lide at arbejde i levende omgivelser, hvor to dage ikke er ens
- Du er indforstået med at bo ombord på skibet i op til 4 uger ad gangen
- Kommer til at arbejde 10 timer dagligt sammen med 90-100 kollegaer
VI TILBYDER
Et jordnært miljø, hvor du vil få mulighed for at udvikle dig og opleve livet om bord på et cruiseskib i et internationalt miljø. Vi tilbyder dig en plads på det hold, der skal skabe den bedste atmosfære for gæsterne, ombord på Nordatlantens største passagerskib.
TILTRÆDELSESDATO
Stillingen er foreløbigt en sæsonansættelse fra maj til sidst i oktober, men med mulighed for forlængelse.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelsesvilkår efter kollektiv overenskomst
ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningsfristen er 28. maj 2021. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Du søger stillingen ved at sende en ansøgning til job@smyrilline.fo. Indsæt venligst ‘Tjener/bartender til Norröna’ i emnefeltet.
Har du spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold er du velkommen at kontakte vores HR afdeling på hr@smyrilline.fo.
Har du spørgsmål vedrørende jobbet er du velkommen til at kontakte Sales & Service ombord på ssm@norrona.fo.
Smyril Line blev etableret i 1982 og er i dag en international virksomhed med afdelinger på Færøerne, Island, Holland, Tyskland og Danmark. Smyril Line ejer bl.a. cruise-færgen M/S Norröna, som er det største passagerskib i Nordatlanten.