Nordjyllands Beredskab har onsdag været til stede ved Rubjerg Knude Fyr, fordi to børn var faldet ned fra skrænten, fortæller indsatsleder Thomas Boelt til TV2 Nord.
– Da vi kom frem, kunne vi konstatere, at det ene barn var kommet op igen. En anden turist brugte sin hundesnor til at få barnet op. Godt arbejde af dem, siger indsatslederen.
Det andet barn var stadig på skrænten, men her var faderen kravlet ned til barnet, og sammen rutsjede de ned ad skrænten og videre ned på stranden.
Her landede de imidlertid i noget klviksand, men på trods af dramatikken er de ved godt mod, forsikrer Thomas Boelt.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.