Efter aftale med kunstneren Mette Borup Winther samt Hirtshals Handel & Erhverv er det nu muligt at erhverve sig en T-shirt i god kvalitet hos Tøjeksperten i Hirtshals med det flotte billede, der vandt konkurrencen om at blive årets julemotiv i Hirtshals.
Motivet er som tidigere omtalt trykt på alle de fine til-og-fra kort, der udleveres gratis, når man køber sine julegaver i Hirtshals. T-shirten kan fås i alle størrelser. Måske en ide til en julefrokost, et pakkespil eller julegaven til ham/hende, der har alt!!
René Skjoldager fra Tøjeksperten har i øvrigt erhvervet sig en ny printer, der kan overføre motiver fra næsten alle fotos til trøjer m.v. Så hvis du ønsker et billede af din hund, chef eller måske endda svigermor foreviget på et stykke tekstil, kan du henvende dig til René i Tøjeksperten.
Foto: Niels Chr. Jakobsen.
Link til relaterede artikler
Mette Borups smukke motiv kan nu købes som plakat hos Bog & idé i Hirtshals