Travlhed afholder ikke Tom “Dooley” Anderson fra at fejre flytningen af virksomheden Nordjysk Skilte & Solfilm fra Nejstdalen til større lokaler på Pastelvej 18 i Hirtshals.
Allerede i 2005 startede Tom Anderson sin virksomhed, idet han dengang længe havde drømt om at have sit eget, og da han fandt ud af, at der var et behov for montører af solfilm i området, besluttede han sig for at tage springet og starte op.
I dag er Nordjysk Skilte & Solfilm en velrenommeret virksomhed, der leverer skilte, solfilm og meget andet af høj kvalitet til sine kunder i Nordjylland og resten af Danmark.
Flytningen fejres altså fredag den 3. maj fra klokken 13 til 18, eller der omkring, da nogen måske bliver hængende, som det lyder med et glimt i øjet fra Tom Anderson.
Læs mere om virksomheden her hos Nordjysk Skilte & Solfilm.