Af Tommy Christian Andersen
Birkevænget
Hirtshals
Det er dejligt, at vort kvarter skal renoveres. Vi fik at vide for 3 mdr. siden, at vi skulle være ude den 15. juni 2025, men ikke hvor vi skulle genhuses.
Det fik vi så at vide forleden, og på trods af jeg ønskede at være ved jorden og i Hirtshals, fik jeg tildelt en lejlighed i 2 etager med toilet på 1. sal på 108 kvadratmeter med 4 værelser…
Fantastisk, hvis jeg havde været 30 år og havde behov for plads til en børnehave. På grund af visse skavanker er det ikke sikkert for mig med trapper, men det er åbenbart blevet helt overhørt.
Ellers havde jeg ikke andre valg end at flytte til Hjørring.
Hvor har dette firma dog styr på det hele.


