Af Tommy Sørensen
Byrådskandidat for DF
Hjørringvej 299
Sindal
Dansk Folkepartis politiske og faglige holdning til kystsikring er klar. Det er en national statsopgave overalt i landet og har historiske rødder, som en del af det danske samfunds fællesskabs identitet.
Historik: Efter den store stormflod på Lolland d. 12. november 1872 vedtog folketinget d. 23. maj 1873 en lov om national kystsikring af Lolland. Den blev udbedret af lov af 10.april 1874, som gjorde det til en statsopgave at kystsikre hele landet. Loven blev yderlig udbygget i lov af 1922, som garanterede at kystsikrings er en statsopgave overalt i Danmark. Det står i loven, at et dige– her hård kystsikring– skal være mindst 5 m højere end bølgetoppene ved daglig vande.
Det betyder at det ikke er den enkelte kommunes finansielle opgave at investere i kystsikring. Det betyder endvidere, at hvis staten ulovligt ikke påtager sig opgaven, skal kommunen ikke forhindre privat kystsikring ( nødværgeloven). Private har ifølge statens misligholdelse af loven, juridisk ret til selv at kystsikre på vegne af staten og dermed ret til skattemæssigt, at afskrive investeringer i kystsikring.
Ifølge grundlovens P 22 har en vedtaget lov lovkraft. Dvs den skal følges. Altså er det statens suveræne opgave at kystsikre. Og lov af 1922 om fuld kystsikring er mig bekendt ikke ophævet eller ændret. Har et sommerhus en retshjælpsforsikring kan en retssag evt. føres til højesteret, der må dømme efter folketingets vedtagne love og i særdeleshed efter grundloven.