Scanvogn blev etableret i 1995 af de to håndværkere Finn Andersen og Frits Stjerne. Med udgangspunkt i deres egne erfaringer fra byggepladserne og med afsæt i håndværkernes behov udviklede de en række vellykkede mandskabsvogne. Produktionen voksede hurtigt, hvormed pladsen i Sindal blev for trang med det resultat, at de 1997 flyttede virksomheden til den nuværende beliggenhed i Tornby.
Denne tirsdag fejrede ledelse og ansatte Torben Kristensens 25 års jubilæum hos Scanvogn. Torben Kristensen var nemlig den første person, som Frits Stjerne og Finn Ansatte ansatte helt tilbage, da Scanvogn som nævnt lå i Sindal. Jubilaren har altså været med på hele rejsen, hvis seneste peak fandt sted den 1. juni 2023, hvor blev Scanvogn overtaget af Satelllite Industries, som er verdens førende producent af mobile plastiktoiletter og blev etableret i 1958 af Al Hilde. Virksomheden ejes og drives i dag af hans søn, Todd Hilde.
Denne tisdags hovedperson er dog Torben Kristensen, som i den grad fortjener et stort tillykke også fra NordsøPosten.
Foto: Scanvogn.