Tornby IF Håndbolds damer og herrer i 3. Division spillede begge torsdag aften i Nibe.
Damerne startede først ud og skulle møde Nibes damer, som inden kampen lå i position til at tage den direkte oprykning til 2. Division.
Tornby startede godt ud, hvor specielt en stærkt spillende bagkæde voldte Nibe forsvaret problemer.
Nibe kom dog godt igen og fik desværre hentet Tornbys føring, så det var lige til pause.
2. halvleg var en tæt affære, hvor de to hold fulgtes ad. Tornby dækkede godt op og holdt Nibes stærke bagkæde i snor. Det gav gode kontrascoringer, og en stærkt spillende Kamilla Kjærsgaard Olesen i målet gjorde med sine mange redninger Nibe spillerne frustreret.
Tornby opbyggede en føring på 5 mål efter 55 minutter. Nibe kom dog tæt på til sidst, inden Tornby fik sat den sidste scoring ind til slutresultatet 27-30. En flot sejr til damerne, hvor ung som “gammel” viste, at der er noget spændende på vej i dameafdelingen.
Tornbys herrer skulle spille lige efter damernes kamp, og de mødte et hold fra Nibe, som lå placeret midt i tabellen.
1. halvleg var en blandet affære, hvor spillet i perioder var glimrende, men også med for mange udfald. Tornby fik dog slidt sig tilbage i kampen, og kunne udligne med 3. sekunder tilbage inden pause.
2. halvleg var en anden sag, stille og roligt kom Morten “Mur” Møller og kontramaskinen i gang. Tornby spillede en stærk halvleg, hvor specielt defensiven hang bedre sammen, og kontraspillet blev udnyttet til perfektion.
Tornby fik hevet en sikker sejr hjem til sidst på 29-34. Tornbys herrer ligger dermed stadig nr. 1 i rækken.
En kanon aften for Tornby håndbold i Nibe blev afsluttet med fælles sejrsøl i omklædningsrummet.
Kilde: Tornby IF Håndbold.