Der var gratis kaffe og rundstykker til de første 200 fremmødte, hvilket fristede og lokkede fra start mange gæster til lørdagens store Torvemarked i Bindslev.
Amerikanerklubben viste samtidig deres mange flotte køretøjer, mens der ligeledes var udstillet gamle veterantraktorer. Dyrskue for børnene blev desuden holdt på Torvepladsen.
Endelig var der også i bogstaveligste forstand skønsang af skønne Tanja Johanne Severine Pedersen, som i duoen Wings blev akkompagneret på guitar af Morten Rævskær Madsen, hvilket gav musikalske vinger og et underholdende løft til Torvemarkedet.
Borgere og erhverv kan altså bare det der med at skabe hyggelige rammer om Torvemarkedet i Bindslev.
Foto: Ulla Sølvsten.