Jeg kan huske, at jeg en gang har set “Le quai des brumes” med Jean Gabin… men jeg kan ikke huske, hvad den handlede om… Gabin – et rigtigt mandfolk – mødtes med ? – en dejlig kvinde på en eller anden kaj med sparsomt lys… og tåge…
Tågernes kaj hedder filmen på dansk, og jeg forestiller mig, at en del af soundtracket har lydt lige som tirsdag aften… godt nok intet tågehorn på land… mødte ihvertfald ikke nogen… men masser af klagende lyde ude fra det store hvide intet, hvor elektronikken har sikret sikkerheden til søs…
Der er sket meget siden 1938 og Tågernes kaj, men ikke alle har dyrt tågescannende grej ombord, så godt at færgerne og andre store fartøjer stadig kan udsende de lyde, der egentligt godt kan være lidt uhyggelige der på det tidspunkt, hvor tusmørket og tågen i skøn samdrægtighed gør det svært at se mere end tre hænder for sig…
Håber, alle kom helskindede hjem…