– Vi fik nogle rigtig gode snakke om samarbejde, fremtiden og om hvordan vi spiller hinanden gode, og der er masser af muligheder for det. Handel, erhverv, havnen, turisme, events, oplevelser var bare nogle af de emner, vi fik vendt, lyder det efterfølgende fra Michael Vendelbo Pedersen.
Derfor glæder direktøren hos Erhverv Hjørring sig også meget til et fremtidigt rigtig godt samarbejde med netop Per Mohr Martensen i Hirtshals Handel & Erhverv.
Hvilket i dén grad glæder os på den lokale netavis, idet tiden må være moden til et tættere samarbejde mellem lige præcis Erhverv Hjørring og Hirtshals Handel & Erhverv.
Hverken Hjørring eller Hirtshals bør se hinandens erhverv og virksomheder som konkurrenter, men som partnere, der spiller os alle stærkere her på toppen af Danmark.