Lørdag tog netavisens udsendte på en tour de force i Lønstrup. Butikkerne i den hyggelige by er i dén grad pyntet op med alskens julepynt. Der er også søndag julemarked i Lønstrup Gamle Biograf.
Her er noget nær alt, hvad hjertet kan begære af julerier. Udenfor den hyggelige biograf kan børnene bage pandekager over bålet, mens forældrene kigger indenfor til boderne eller får varmen i caféen.
Flere af de dygtige lokale kunsthåndværkere, der blandt andre tæller Giebelhausen, Glashuset, Visby, Rikke Precht og Hørhuset, holder endvidere anden sorterings marked. Havrevang afholder desuden i dag fra klokken 12 til 16 igen et fantastisk inspirerende fødevaremarked, mens der på byens cafeer samt Keramikcafé Møllehuset er råhygge med kaffe eller glögg og æbleskiver.
Et af de steder, der virkelig kan overraske positivt, hvis man ikke tidligere har været indenfor, er ovennævnte Galleri Visby næsten helt ude på kanten af klinten ved Mårup mellem Lønstrup og Rubjerg Knude. Her er adskillige udstillere med virkelig smukt kunsthåndværk repræsenteret sammen med skønt unika af indehaver Dorte Visby.
Det bliver kort fortalt også en søndag, der kan sende julebarometeret på højtryk, hvis man tager en tur til Lønstrup.
Foto: Niels Skipper.
I may need your help. I’ve been doing research on gate io recently, and I’ve tried a lot of different things. Later, I read your article, and I think your way of writing has given me some innovative ideas, thank you very much.