Uanset tidspunktet på døgnet er der simpelthen ikke længere nogen undskyldning for ikke at tage en buket blomster med hjem eller på besøg hos ens kære.
Pernille Alexandar Jakobsen har nemlig denne lørdag opstillet en stor automat med plads til 18 smukke buketter hos Mimosa Blomster – Vinkrogen Hirtshals.
Efter lukketid har hun derfor denne lørdag haft forrygende travlt med at få bundet ikke færre end 36 nye og fine buketter, der sælges til halv pris fra automaten, som er forsynet med aircondition, der kan holde blomsterne friske også i varmen til sommer.
Normalt koster buketterne 200 kroner, men for de første 36 kunder kan de altså lige nu købes for bare 100 kroner. Der kan betales både med kort og MobilePay.