Byforum foreslog i august 2019 Hjørring Kommune at etablere en kombineret cykel- og gangsti parallelt med vestsiden af den sydlige del af Kystvejen. Strækningen på ca. 500 m forbinder det eksisterende fortov, der ophører ved betonvejens udmunding i Kystvejen med cykelstien ved Hovedvejen.
Byforums indsendte forslag til placering af cykel- gangsti ved Kystvejen.
Forslaget blev begrundet i at trafiksikre strækningen for de mange bløde trafikanter, hvilket især drejer sig om – fodgængere på vej til og fra Fyrklit og sommerhusområdet i Tornby Klit, gående og løbende motionister, børnefamilier med barne- og klapvogne samt de mange cyklister.
Nyanlagte cykel- og gangsti ved Kystvejen syd.
– Det er en fornøjelse at se det flot anlagte og hensynsfuldenaturtilpassede resultat, som kommunen absolut fortjener stor ros for nu at have realiseret. Ingen tvivl om at mange lokale beboere og byens besøgende med glæde i fremtiden vil færdes her, fortæller John Kongerslev, formand for Byforum Hirtshals.
Helleanlæg og trappe ved Hovedvejen
I marts 2018 indsendte Byforum et forslag til Kommunen om etablering af en trafiksikker forbindelse mellem Hirtshals Vestby tilidrætsanlæggene og beboelseskvartererne på Nejst.
Oplægget var i udgangspunktet et ønske om en cykel- og gangtunnel under Hovedvejen, således de to bydele ville få en let tilgængelig og trafiksikker forbindelse med hinanden. Men – ønsket var nok økonomisk i overkanten af, hvad muligt var – så i stedet har Kommunen imødekommet Byforums ønske med både et helleanlæg på Hovedvejen og en trappe ned ad skrænten mod Hans Jensens Allé.
Byforums forslag til etablering af tunnel under Hovedvejen.
Resultatet kan nu både ses og anvendes af fodgængere, der således trygt kan passere Hovedvejen og komme sikkert ned af den ellers så glatte skrænt. Byforum har allerede fået skulderklap for projektet, som vi straks og med glæde sender videre til Kommunen.
Med denne realisering af Hovedvejs-passagen er også Ringstiens vestlige korte tracé – fra Solnedgangspladsen via Fyret gennem Nejst Plantage, over Halvejen, over Hovedvejen, ad Rønne Allé samt Mikkelsgade – og retur til Solnedgangspladsen – endelig gjort færdig
Byforums indsendte forslag til placering af cykel- gangsti ved Kystvejen.
Foto og grafik: John Kongerslev.
Link til tidligere artikel