FRB14 og SAR bilen blev efter meldingen sendt ud i området ved Nr. Lyngby. Her afsøgte man kysten både fra søsiden og fra stranden, men fandt ikke noget unormalt.
JRCC (Joint Rescue and Coordination Center) afblæste derefter aktionen, hvorefter redningsfolkene satte kurs hjemad mod Hirtshals. Efter få minutter gentog historien sig imidlertid. Denne gang ved Blokhus.
Redningsfolkene vendte rundt og satte derfor kursen mod Blokhus, hvor en strandgæst mente at have set nogle børn på et board til stand up paddling. Heldigvis var der denne gang heller ikke noget unormalt eller savnede personer.
Efter en eftersøgning og snak med vidner, politi og JRCC, kunne redningsfolkene omsider sejle og køre retur til redningsstationen i Hirtshals.
Ikke desto mindre understreger de, at hellere et alarmopkald for meget end et for lidt. Redningsfolkene er standby 24/7 og ønsker god sommer.
Kilde: Hirtshals Redningsstation.