Hotelchef Sarah Routledge og hendes ansatte har i lighed med de fleste andre i branchen haft en hård tid under coronakrisen, men nu er optimismen heldigvis tilbage på Skaga Hotel.
Hotellets personale har simpelthen haft en helt fantastisk uge, med masser af mennesker. Man startede med 27 forskellige biler fra Morgan Klubben. Udover det har hotellet haft drønende travlt med ganske almindelige feriegæster.
Endelig har de også denne fredag haft en konference på besøg med ikke færre end 260 spisende deltagere. Netop den slags arrangementer er også lidt af et speciale hos Skaga Hotel.
Foto: Skaga Hotel.