Torsdag blev der byttet rundt på et par af Kragerø Sjøtjenesters fartøjer på beddingsanlæg ved Vestkajens Maskinværksted A/S.
Kragerøs nyindkøbte Tug Wolf, som har gennemgået en større opgradering hos Vestkajens Maskinværksted i samarbejde med andre lokale underleverandører, blev efter længere tids ophold søsat. Ved siden af kom Michael 1 op på det tørre for en stor gang service og vedligehold.
De rød/hvide farver bliver udført af BHJ Coating. Kombinerede serviceydelser står i flot kontrast med den blå himmel i baggrunden.
I lagerhallen står nu, som tidligere omtalt, forskibet fra et tidligere dansk fiskefartøj, som efter lidt småjusteringer, skal monteres på Michael 1. Dette vil dog først blive udført på et senere tidspunkt, da Kragerøs er et travlt rederi med mange spændende opgaver rundt om i Norden.
Kragerø Sjøtjenester har i flere år været en god kunde hos Vestkajen Maskinværksted A/S og serviceres derfor på højt niveau.
Ligesom i øvrigt alle andre kunder hos Vestkajens Maskinværksted i Hirtshals.
Foto: Vestkajens Maskinværksted.