2023 har været året, hvor Anne-Mette og Lars Nedergaard blandt andet føjede Fabriano og Hahnemühlepapir til listen over de materialer, de bruger til deres fascinerende billeder i Galleri Vand.
Dernæst fik det kreative par med en stor forkærlighed for især havvand taget lige præcis nogle flotte havportrætter. Måske 2024 er året, hvor mange flere skal prøve, lyder den forlokkende opfordring fra parret hos Galleri Vand i Lønstrup.
Januar er til gengæld stille i det gamle fiskerleje nord for Løkken, så parret holder lidt fri, hvorefter de med fornyet energi starter op med at lave en ny bog, eller måske endda et par stykker. Den første udgivelse er nemlig ved at være udsolgt.
Havfruen og Vandmanden, alias Anne-Mette og Lars Nedergaard, ønsker under alle omstændigheder deres kunder, venner af huset, besøgende og samarbejdspartnere nogle dejlige juledage og et boblende nytår.
Det forgangne år har med deres egne ord givet dem mange spændende samtaler, oplevelser, projekter og opgaver. Derfor glæder de sig til nye møder og snakke i det nye år.