Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen giver i et debatindlæg på Altinget.dk udtryk for, at trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet ikke er den medicin, som hverken fiskebestandene eller fiskerne har brug for lige nu.
“Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber”.
På trods af at landets fremmeste eksperter i havmiljø fra DTU Aqua skrev ovenstående til Folketingets medlemmer sidste forår, er det nu alligevel endt med, at et flertal i Folketinget har forbudt fiskeri med trawl i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet.
Det er jeg rigtig ærgerlig over. For det får store konsekvenser for mange af de små fiskerihavne, der er afhængige af trawlfiskeriet. Samtidig er et forbud mod trawl ikke den medicin, som havmiljøet kalder på.
Det er forurening fra land, der sætter havmiljøet under pres
Det siger meget om den her sag, at miljøminister Lea Wermelin under et samråd om havmiljøets ringe tilstand i Lillebælt ikke nævnte trawlfiskeriet med et eneste ord i sin samrådstale.
Wermelin sagde direkte: “Den væsentligste presfaktor i forhold til danske kystvande er påvirkning med næringsstoffer – kvælstof og fosfor”. Og det skal indsatsen for havmiljøet afspejle!
I dansk fiskeri er vi afhængige af et godt og et sundt havmiljø. Og vi er også afhængige af, at der skrues op for indsatsen for vores havmiljø. Vi vil også gerne gøre vores bidrag.
Vi har blandt andet foreslået at frede ti procent af vores farvande sammen med Danmarks Naturfredningsforening, ligesom vi de sidste mange år har fisket mindre og mindre for at beskytte vores bestande.
Men det er altså naivt at tro, at man redder havmiljøet ved at afvikle fiskeriet, når det, som Wermelin ganske klart siger, er et andet sted, skoen trykker.
Garnfiskerne taber også
Blandt de partier, der har bakket op om finanslovsaftalen, lader der til at være opfattelsen, at forbuddet mod trawl bliver en stor gevinst for landets garnfiskere.
Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. For den virkelighed, garnfiskerne nu står i, er, at logistikken og infrastrukturen omkring de små havne kommer til at lukke.
Forklaringen er, at garnfiskerne ikke kan fange tilstrækkelige mængder fisk til at holde infrastrukturen i gang. Det bliver urentabelt, og det ender i en situation, hvor fiskerne må give op, fordi det ikke er muligt at afsætte fisken. Det bliver døden for de små havne.
Hvis man virkelig vil gøre noget godt for garnfiskeriet, bør man gøre noget ved de massive problemer med sæl og skarv.
Derfor opfordrer vi også til, at man nok en gang overvejer, om ikke tiden er inde til at regulere. For det bliver vanskeligt at genoprette torskebestanden, når sælerne både spiser og smitter torsken med leverorm, mens skarven spiser torskens yngel.
Ophugning er nødvendigt
Situationen i Østersøen er så alvorlig, at der er brug for ophugning. Det har vi længe råbt om.
Udover ophugningsstøtte er der også brug for en oplægningsordning, der kan give fiskerne mulighed for at indstille fiskeriet i en periode mod kompensation. Det kan eksempelvis være i de perioder, hvor det er svært at undgå bifangster af torsk.
Du kan læse hele debatindlægget her.
Kilde: FiskeriTidende.
Danmarks Fiskeriforenings ledelse bærer desværre selv en betragtelig del af ansvaret.
Ved ikke at presse på for udfasning af eller forbud mod de dybt skadelige hollandske bomtrawlere har ledelsen i Danmarks Fiskeriforening været med til at sætte ALLE trawl i et dårligt lys.
Det er uretfærdigt, for bundtrawl er ikke så skadelige som bomtrawl. Men det har skabt forvirring og misforståelser på Christiansborg, inkl. i mit eget parti.
Tilbage står også, at ledelsen Danmarks Fiskeriforening godt selv kunne have ageret mere fornuftigt ved i det mindste at støtte et bomtrawl-forbud.
Måske kan vi endnu nå at redde nogle af de lokale arbejdspladser i fiskeriet?
Det er jo noget vrøvl. Det handler om ,hvor mange fisk de beregner, der er. Fiskenes antal styres ikke af, hvad fiskerne synes er belejligt.
Og ja, Vermelin har også ret. Hun glemmer bare ballet og elefant, at en uforandret eller øget udvaskning beror på den voksende nedbærsmængde.
Derfor skal man heller ikke falde mere over bønderne og os med de fire skraldespande og mere til end rimeligt er – og heller ikke fiskerne.
Der er brug for en samlet håndtering af hav og kystmiljøet. Det er en dyb fejl, der findes en Miljøminster og en Fiskeriminister.
Man bør have have en samlet og sammenhængende håndtering og et stort effektivt organ for denne gange dobbelt, halvt og ingenting.
Det er jo også andre steder. Danmark har fået for meget af den slags. Jeg har selv prøvet det i Københavns kommune, hvor Teknik og Miljøbormesteren nærmest var fjender af Byplanborgmesteren.
Vores ejendom fik lov til at stå, fordi Vi forbedrede ejendommen jævnfør Teknik og Miljø, der meget rigtigt havde vurderet mange ting var værre end ikke i orden.
På den måde var Byplansborgmesterns arbejde med en serie af grimme ny boligblokke ikke mulig og en vel gennemarbejdet lokalplan lige til skraldespanden.
Sådan bør planlægning ikke være, uanset Vi selv var stolte over, ejendommen står der og er rigtigt fin idag. Byplanborgmesteren var jo beordret til at lave den fornyelse. Der var også afsat millioner til den.
Der mangler noget klarhed i dette indlæg fra DFPO formanden, og det kan hænge sammen med at han læner sig op af denne konklusion fra DTU: “Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber”.
Hvis opgaven blot er at få flere fisk (torsk) i havet, så er det rigtigt at et totalt trawlforbud ikke løser den opgave, for det vil i dag sandsynligvis kun give flere torsk til de andre redskaber og der vil også blive fanget flere havpattedyr. Men når det er understreget er det ikke ligegyldigt, målt på havnaturen og fisk og skaldyr, hvordan de fisk og skaldyr bliver fanget, om de fanges med stillestående eller slæbende redskaber.
Det ved formanden også fordi han selv bruger meget energi (og spalteplads) på at fortælle os alle at de han og DFPO har gjort og fortsat gør alt hvad de kan for at minimere trawlets påvirkninger på havmiljøet, her et citat fra Nordsøposten maj 2021: “Vi kærer os om nogen for havmiljøet, det burde organisationerne bag kampagnen vide. Og vi arbejder selv løbende på, hvordan vi kan minimere fiskeriets miljøpåvirkning.” Spørgsmålet må så være, hvorfor nu det, når det ikke hjælpe på havnaturen?
Og her skal understreges at DFPO stadig bakker op om bomtrawl, skrab af muslinger, rejer, flyshoting på sten og rev. Der er trawl som kan forsvares, der er også alt for meget trawl som ikke kan forsvares i dag.
Han skriver også at garnfiskeriet bliver ramt hårdt fordi de ikke fanger så meget at det kan betale sig at opretholde en infrastruktur på land. Måske, men fakta er at trawlfiskeriet, i de nævnte områder, heller ikke leverer længere. Der bliver ikke landet ret meget fra de områder og det hænger uløseligt sammen med meget færre fisk i havet. Det skånsomme fiskeri skal ikke satse på de eksisterende markeder, de skal satse på nye og mere direkte handel mellem fiskerne og forbrugerne og og et trawlforbud vil hjælpe de nye markeder og det ved formanden også.
Ja, der er brug for ophugning og anden støtte, men denne gang må og skal sådanne ordninger også virke ude i virkeligheden, dvs. målt på kapacitet og effektivitet. Tidligere ophugnings ordninger er blevet misbrugt til at få det gamle og mest ineffektive fiskeri ud af fiskeriet. Og dette, sammen med den offentlige støtte til fiskeriet, bragte nye fartøjer med nye brændstofbesparende maskiner ind i fiskeriet, med det resultat at det ellers omkostningstunge og urentable fiskeri (fordi der blev færre og færre fisk i havet) kunne holde skruen i vandet og dermed fortsætte et fiskeri der burde være stoppet.
Trawlforbuddet går således ikke ud over alle danske fiskere, tværtimod kan et trawlforbud være med til at få opbygget markeder for et naturskånsomt fiskeri og sådanne markeder vil med sikkerhed også være til fordel for havnaturen og livet i havet. Det ved formanden også fordi han selv, igen og igen, skriver at næsten hele det danske fiskeri er “miljømærket”.
Desværre blot med et MSC mærke, som ikke er nogen garanti for miljøtilstanden og livet i havet, men alene et mærke som giver denne private virksomhed som står bag og dens kunder indtægter i form af salg af mærket fisk.
set fra min plads ,så er det på tide at man tager fat i landmændene , og at de hjælper med at slække lidt på Gødning af jorden, for selvfølgelig skal der gødes det er deres levebrød men slæk lidt på det så bliver der plads til alle , men som en skriver de Hollandske trawlere skal væk alligevel de ødelægger bunden , men det er vel begrænset hvor mange der kommer i omtalte område