Det er urigtige påstande og det er bare ikke i orden overfor et velfungerende erhverv som fiskeriet – man undre sig over hvor de har deres oplysninger fra.
Allerede i 2013 og i 2015 var denne påstand »old news« og fuldstændigt forkert – men trods dette så sammenligner de grønne miljøorganisationer stadigvæk med, at trawl giver en pløjemark på havbunden. De beder ligefrem folk om at forestille sig en ny-pløjet og ny-harvet mark, bare på havbunden. Det er i deres optik sådan det ser ud, når fiskerne har været forbi med, det som miljøfolkene kalder fiskernes og deres trawl-tunge redskaber, der slæber og skraber hen over bunden.
Det er bare ikke rigtigt, fastslår FiskerForum.
Dette blev allerede i 2019 modsagt i en rapport udfærdiget af det uafhængige Aquamind, der er dedikeret til arbejdet for et økonomisk levedygtigt og bæredygtigt fiskeri. De designer forvaltningsløsninger, udfører fiskeriprojekter til støtte for den fælles fiskeripolitik og etablerer dokumentation og sporbarhed, som et middel til at tilpasse en sund fiskeri-praksis med markedets krav om bæredygtige fisk.
I en rapport fra 2015 har Aquamind i et projekt-samarbejde med både DTU Aqua, CatchFish og sig selv samt producenterne Thyborøn Trawldoor og Nordsøtrawl, vist at det er muligt at reducere brændstofforbruget markant, mindske bundpåvirkningen og øge rentabiliteten ved, at anvende den bedst kendte teknologi i trawlfiskeriet. Denne praksis er udbredt i dag.
Projektet demonstrerede på fornem vis, at det er muligt at fiske med pelagiske trawlskovle med et bundtrawl. Projektet har ligeledes vist, at det er muligt og rentabelt at anvende pelagiske skovle i stedet for bundskovle, der isoleret set gav en besparelse på omkring 10 procent af brændstofforbruget.
Da kan læse hele rapporten her fra Aquamind
To år tidligere, altså i 2013 havde man allerede etableret forsøg at sænke brændstofforbruget og gøre konsumfiskeriet mere selektivt, effektivt og skånsomt, til gavn for alle i branchen. Med de stigende brændstofpriser var det også afgørende for hele erhvervets overlevelse, at der blev forsøgt med nye alternative løsninger, for at nedbringe udgiften til brændstof.
Projektet viste også her, at det er muligt og langt mere rentabelt at anvende pelagiske skovle i stedet for bundskovle. Anvendelse af pelagiske skovle i stedet for bundskovle gav isoleret set en besparelse på 15 % af brændstofforbruget målt i projektet.
Ligeledes er det muligt at effektivisere et traditionelt bundtrawl således, der opnås store effektiviseringsgevinster. Denne mer-indtjening modsvarer 75 % af brændstofudgiften i perioden hvor forsøgsfartøjet fiskede med trawl. Endvidere viste projektet at det er muligt, at reducere redskabets påvirkning af havbunden og helt eliminere skovlenes påvirkning her.
Du kan læse hele rapporten desangående her fra Aquamind
Kilde: FiskerForum.
Det er så Fiskeriforums billede versus Dyrehandler Clausen.
Jeg er sådan en nøjsom en, der nu har fire skraldepandrum, en flaskecontainer og flere poser med affald til genbrug på pladsen med de stadigt flere fraktioner, fraktaler i hvad F, det eller hedder. Og glassene med karrysild er så et helt tredie sted:(
Men lige her´har man jo ikke fokus på bifangsterne, der jo er dem, der kan spises, hvis der er noget at spise. Det kræver vel føde. Gør det ikke. Gemmesteder, så der er flere i området at fange på, gør det ikke.
Og så er havet desværre ikke kun fiskernes. Man har fx smadret en masse rev ved ta bruge dem til Havne og jernbanebyggerier.
Man kan sommetider undre sig over, at ingen fiskeriministre er blevet anklaget for ikke at kaste fisk ud til fiskerne, for det kan man faktisk godt.
Man har også behov for at grine en gang imellem. Fisk dyrket på land kan gøres økologiske. Dem fra havet, er det ikke 🙂 Eller hvad.
Hvordan kan du konkludere at med nye redskaber er påvirllningen af havbunden mindre ( Forstået bedre for miljøet ) når dette konkluderes i rapporten:
Det ligger uden for rammerne af dette projekt at foretage en detaljeret undersøgelse af den ændring af påvirkningen på havbunden som det medfører at anvende et system med pelagiske skovle i stedet for konventionelle skovle.
Det er ikke ekgang undersøgt…..
Det er en ommer…
Den anden udfordring, er et stadigt stigende pres fra både miljøorganisationer og EU for at nedsætte påvirkningen af havbunden. Et godt eksempel på dette, er fiskeriet på Doggerbanke, som nu risikerer lukning, da Doggerbanke er udpeget som Natura 2000 område, men også lukningen af en række områder i Kattegat og Nordsøen illustrerer et voksende problem for fiskeriet på dette område. Kritikken af trawlfiskeri som fangstmetode forventes ikke at forsvinde i nær fremtid, men der er bemærkelsesværdigt få undersøgelser af problematikken og løsningsmulighederne. “”Det foreliggende forsøg har givet bemærkelsesværdige resultater på dette område, og mulighederne for en fortsat udvikling er langt fra udtømte””.
Du har sgu da vist glemt brillerne!! “”Forsøget indebar, at redskaberne tillige minimerede bundpåvirkningen og således imødekommer behovet for et mere skånsomt fiskeri. I en række farvandsområder vil en lav bundkontakt i fremtiden kunne blive en forudsætning for at få tilladelse til at benytte bundslæbende redskaber””.
Og når du citerer så skal du ikke “plukke”!!”””Det ligger uden for rammerne af dette projekt at foretage en detaljeret undersøgelse af den ændring af påvirkningen på havbunden som det medfører at anvende et system med pelagiske skovle i stedet for konventionelle skovle. Dette undersøges derimod i et andet projekt (Skånsomme og energieffektive redskaber i industrifiskeriet), men resultater forventes først at foreligge tidligt i 2015. Se http://www.aquamind.dk. Visse ændringer er dog klare. Bundpåvirkningen hidrører fra tre faktorer: skovlene, mellemlinerne og selve redskabet (ruppen). Påvirkningen fra skovlene forsvinder helt, idet skovlene ikke på noget tidspunkt berører bunden under fiskeriet. Det er ofte den påvirkning, som anses for den voldsomste, da konventionelle skovle går på bunden og hvirvler en støvsky af sediment op”””.