Vil du være en del af en personalegruppe, som har snuden i sporet og hver dag gør sig umage med at skabe stjernestunder for og med børnene? Vil du arbejde i et børnehus med fokus på, at det enkelte barn oplever sig selv som betydningsfuld for fællesskabet og betyder det noget for dig at være en del af et stærkt fællesskab?
Børnehuset Hirtshals består af ca. 100 børn. 70 børn er indskrevet i Børnehaven. 30 børn er indskrevet i vuggestuen og 7 børn er visiteret til specialgruppen.Vuggestuen består af 2 aldersintegrerede børnegrupper. I Børnehaven er der 3 aldersopdelte børnegrupper.Specialgruppen består af 1 aldersintegrereret børnegruppe.
I Børnehuset er der ansat pædagoger, pædagogmedhjælpere og ressourcepædagog.
I perioder kan der også være tilknyttet studerende.
I Børnehuset Hirtshals understøtter vi børnenes personlige og følelsesmæssige udvikling ved at sætte ord på deres følelser og handlinger og ved at være tydelige i mimik, toneleje og øjenkontakt. Vi guider og støtter børnene i deres leg og er opmærksomme på, hvornår vi som voksne skal gå foran, ved siden af eller bag ved barnet.
Børnehuset Hirtshals er et mangfoldigt og spændende børnehus i smørhullet af Hirtshals. Vi rummer en masse dejlige børn og familier med forskellige kulturelle og socioøkonomiske baggrunde. Udover den almene indsats har vi tre indsatspædagoger og en ressourcepædagog tilknyttet.Vores børnesyn, forældresamarbejde og arbejdsmiljø er præget af anerkendelse, ressourcetænkning og fællesskab.Vi er en multikulturel institution, som modtager børn og familier med mange forskellige nationaliteter, og derfor er sprogarbejde en naturlig del af den daglige pædagogiske praksis.
I din ansøgning bedes du angive, hvorvidt du ansøger om jobbet i vuggestuen eller i børnehaven, samt hvilket timetal du ønsker.
Vi ser os som ét hus og én personalegruppe og som udgangspunkt skal du kunne arbejde i både børnehave og vuggestue.
Vi leder efter kolleger som:
- Er livsglade, positive, smilende og imødekommende med stor pædagogfaglighed
- Har god energi og kan lide en aktiv og sjov hverdag sammen med børnene
- Er optaget af at skabe gode og trygge relationer til børnene
- Er robust og trives med at møde og hjælpe mennesker der er udfordret
- Er i øjenhøjde, nærværende, tålmodig, inkluderende og anerkendende
- Er kreative, iderige og gode til at tage initiativer i hverdagen
- Kan arbejde struktureret og skabe tydelige rammer for både børn og voksne
- Er interesseret i at tage imod vejledning på egen praksis
- Er selvbevidst og kan se egen andel i de interaktioner, du indgår i
- Har lyst til at være en del af et hus, hvor både børn, medarbejdere og forældre, til tider kan være lidt skæve på den gode måde
Vi tilbyder:
- En mangfoldig personalegruppe, hvor alle har unik værdi og noget at byde på
- Engagerede kollegaer og ledelse, der med livsglæde, åbenhed, humor og faglighed danner rammerne for et godt arbejdsfællesskab. Vi er en bred sammensat og engageret personalegruppe med stor faglighed
- Vi er anerkendende, rummelige og ser forskellighed som en ressource. Vores pædagogik afspejler den virkelighed vi møder. Vi er udviklingsorienteret og omstillingsparate, og vi har fokus på det enkelte barn
- Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet, samtidig med at vi som medarbejdere sikrer et læringsmiljø for alle børn, der understøtter trivsel, læring, og dannelse. Vi skaber plads til legende og eksperimenterende læring
Åbent Hus:
Vil du vide mere så besøg os den 20.03.23 efter institutionens åbningstid kl. 16.30, hvor ledelse, medarbejdere og forældrerådsrepræsentant vil være til stede.
SMS tilmelding til Åbent Hus arrangementet senest den 20.03.23 kl. 12 på mobil 4122 4731.
Sammen om Kerneopgaven
Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny løn. Det er kommunens ansættelsespolitik, at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Majbrit Ravnsbeck på tlf.: 4122 4731.
Læs og se mere på vores hjemmeside https://boernehuset-hirtshals.aula.dk/
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor du brænder for arbejdet med børn, og hvorfor du netop vælger at søge stillingen hos os.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen “Send ansøgning”.
Ansøgningsfrist den 21/03-2023.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Kilde: Jobindex.