De tre største partier i Hjørring Byråd, nemlig Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, retter ifølge TV2 Nord nu en usædvanligt skarp kritik mod Erik Høgh-Sørensen fra Vendelbo-Listen.
Kritikerne anklager ham nemlig samlet for at skabe en grov og konfrontatorisk tone i byrådet og for at være årsag til, at der nu må hyres vagter til møderne. Ifølge gruppeformændene er Høgh-Sørensen personlig i sine angreb, fremsætter udokumenterede påstande og spiller offer. Viceborgmester Per Møller (K) mener, at tonen i byrådet blev markant forværret, da Høgh-Sørensen blev valgt ind for fire år siden.
Kritikken kulminerede ved onsdagens byrådsmøde, hvor Erik Høgh-Sørensen nævnte fortrolige oplysninger og antydede korruption i kommunens top. Han blev afbrudt af borgmesteren, og episoden fremhæves som et eksempel på den forråede debatkultur.
Erik Høgh-Sørensen afviser ikke overraskende kritikken og mener, at han blot fremfører sin politik, mens andre forsøger at censurere ham. Han erkender dog, at mange peger fingre ad ham, men påpeger, at han selv vil pege lige så mange fingre den anden vej.
Kilde: TV2 Nord.



Selvfølgelig retter de 3 største partier kritik af EHS. Han stiller jo kritiske spørgsmål ved deres politik osv. Og sådan en person kan vi jo ikke have. Ud med ham.
Overværede selv mødet den 17. september. Og det er ikke kun EHS, der er problemet ved disse møder.
Samlet set er det stadig tåkrummende pinligt, og minder mere om en børnehave. Både byråd og forvaltning burde gennemgå en større udskiftning.
Det kan kun blive bedre.
Der er vist ikke nogen, der siger eller skriver at han skal ud?