De er pensionister, men har ikke mistet lysten til at arbejde. Derfor har 12 ældre herrer fra Tornby syd for Hirtshals dannet et arbejdslaug, hvor de laver frivilligt arbejde til gavn for byen.
Senest har de 12 herrer færdiggjort en 6,5 kilometer lang sti, og selvom det kan være hårdt arbejde, så er arbejdsdagene sjældent kedelige, fastslår TV2 Nord.
– Først og fremmest har vi hyggeligt samvær, men vi får også det ud af det, at der sker noget her i byen, som ikke ville ske, hvis vi ikke gjorde det, siger Poul Bastholm fra Twonby Arbejdslaug.
“Det er jo væsentligt, at der kommer unge mennesker til, og at byen ikke falder sammen, og vi prøver at medvirke til, at det ser ordentligt ud her omkring.” Poul Bastholm, Twonby Arbejdslaug.
Vil ikke tage arbejde fra andre
En af motivationsfaktorerne for gruppen er at gøre noget for at sikre, at der overhovedet er noget, der hedder Tornby i fremtiden.
– Det er jo væsentligt, at der kommer unge mennesker til, og at byen ikke falder sammen, og vi prøver at medvirke til, at det ser ordentligt ud her omkring, siger Poul Bastholm.
– Der er også en stor tilfredsstillelse ved at man kan se, at det vi har gjort, ser godt ud. Det er jo med til at gøre byen mere attraktiv, siger Tage Christensen, der også er med i Twonby Arbejdslaug.
Siger nej til at vaske vinduer
I arbejdslauget er de opmærksomme på, at de ikke ønsker at tage arbejde fra lokale erhvervsdrivende.
– Hvis ikke vi lavede det, så ville det ikke blive lavet, for der er simpelthen ikke penge til det, så derfor generer vi ikke nogen med det, siger Poul Bastholm.
Af strategiske årsager er der dog nogle opgaver, som herrerne takker nej til.
– Formanden for forsamlingshuset spurgte, om vi ikke ville vaske vinduer. Det nægtede jeg simpelthen, for hvis vi kan vaske vinduer derhenne, så kan vi også derhjemme, og der må vi altså nok lige sætte foden ned, siger Poul Bastholm.
Stationsbyen er ikke desto mindre og kort fortalt toprimmet takket være Twonby Arbejdslaug.
Kilde: TV2 Nord.
Link til relateret artikel
Stor ros til de 12 flittige herrer,og en stor gevinst for Twonby.