Af Poul Steenbeek
Emmersbæk Kirke
I ét af hans eventyr møder tegneseriefiguren Asterix en flok vikinger. I eventyret var vikingerne nogle af de modigste mennesker, fordi de ikke kendte til frygt.
De var ganske enkelt ikke bange for nogen eller noget. Men de havde hørt at frygt giver vinger. Derfor ville de gerne erfare det. Det er nemlig ret smart at kunne flyve. De rejser hen til Asterix’ by for at opleve frygt. Og efter en del eventyr, så oplever de det for første gang, da de hører sangeren Troubadourix synge. Vikingerne forvandles til en flok bange kyllinger, dog uden at få evnen til at flyve. Frygt og mod bliver ofte beskrevet, som hinandens modsætninger.
Man kan ikke være modig, når man er bange. Det samme gælder tro og tvivl. Tvivlen bliver ofte set, som troens modsætning. Hvordan kan man tro, hvis man tvivler? Ud fra det perspektiv virker det nærmest forbavsende at høre det vi læste om Johannes døberen i dag. Johannes var en klippe af trofasthed og retfærdighed. Hvis nogle var på bølgelængde med Gud, så var det ham. Alligevel sender han nogle af sine følgere til Jesus: ”Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?”
Ikke alt for lang tid før det, var Jesus kommet til Johannes, for at lade sig døbe. Der havde Johannes allerede genkendt Jesus, som den, der kommer; som Guds særlige udsendte. Johannes ville egentlig ikke døbe Jesus. Han mente det var Jesus, der skulle døbe ham. Men Jesus insisterede, og da Johannes døbte han, så hørte han en stemme fra himlen, der udpegede Jesus, som Guds søn. Men nu sad Johannes i et fængsel. Indtrykket fra Jesu dåb var falmet og han kunne kun erfare en kold celle. Tvivlen begyndte at gnave i hans sind, så han sendte nogle følgere, for at spørge Jesus: ”Er du virkelig ham.”
Tvivlen kan komme i mange former. Der er mange spørgsmål, der kan presse sig på os. Findes Gud virkelig? Hvis han findes, er han så overhovedet interesseret i mig? Hvad med alle de svære ting, som jeg, eller nogen jeg kender, har oplevet? Var Jesus virkelig Guds søn? Stod han nu også op fra graven? Kan jeg tro på bibelens løfter? Tvivl kan virkelig nage os. De kritiske spørgsmål, der bare ikke forsvinder. Den der vedvarende fornemmelse, at der er noget, der ikke passer. Især for folk, der er vokset op med et nært forhold til kristendommen, så kan tvivl føre til indre konflikter og skyldfølelser.
Hvis man har det på denne måde, er man så ikke en god kristen mere? For andre kan tvivl føre til store frustrationer. Frustrationer med Gud, med kirken. Og i disse frustrationer, så kan man godt få lyst til, lige som Johannes, at få fat i Jesus og insistere på nogle svar. Bare man kunne stille sig foran Gud og sige: ”Nu er du nødt til at give mig nogle svar. Nu er du nødt til at bevise noget.” Men man kan ikke bare på denne måde tage fat i Gud. Man kan ikke fravriste de nødvendige svar fra ham, lige meget hvor hårdt man råber. Derfor kan tvivl føles, som et angreb på troen. Det kan føles, som om man kun har to muligheder. Enten, så fortrænger man sin tvivl, for at holde fast i sin tro, eller så giver man slip på sin tro og overgiver sig til sin tvivl. Ingen af mulighederne er hel tilfredsstillende.
Johannes havde, heldigvis for ham, muligheden for at spørge Jesus. Han havde mulighed for at tale om sin tvivl. Og Jesus fortæller om alle de tegn, som han havde udført. ”Hør og se” sagde han til Johannes’ følgere ”Hør og se alle dem der bliver helbredt, alle dem, der får håb.” Det skulle være nok til at give Johannes lys i hans tvivl. Jesus afsluttede sit budskab til Johannes ved at sige: ”Og salig er den, der ikke forarges på mig.” Det er en kryptisk sætning, der måske bedre kunne oversættes som: ”Og lykke til den, der ikke snubler over mig.” Det Jesus i bund og grund siger til Johannes er: ”Lad ikke skuffelsen over din situation gør dig blind for alt det jeg gør. Bliv ikke forarget over at du sidder derinde og jeg er herude. Jeg gør Guds rige til virkelighed og du kan være en del af det, selvom du sidder i fængsel.” Men selvom Jesus kommer med denne lille advarsel, så skælder han ikke Johannes ud for hans tvivl.
Tværtimod, så begynder han at prise Johannes over for folkeskaren. Han beskriver hvordan Johannes ikke bare var én, der gav efter for pres. Han var heller ikke én, der bare ville vise sig selv frem. Nej, Johannes var en klippe; en profet, der talte sandheden, selvom det kostede ham hans frihed. Johannes var, som en engel; en budbringer, der var blevet sendt af Gud selv. Johannes’ tvivl ændrede ikke på alt det.
Vikingerne i Asterix’ historie blev også igen til de modige klipper, som de var, før de kendte til frygt. Frygten havde nemlig ikke taget, deres mod væk. Tværtimod, så blev de endnu modigere, for nu skulle de se deres frygt i øjnene. Man kan være bange og stadigvæk modig. Man kan faktisk være mere modig, netop fordi man er bange. Det kræver mere mod, at gøre noget man er bange for, end at gøre noget man ikke frygter. Ligeså med tro og tvivl. Tvivl kan føre til at man mister sin tro, at man vender ryggen til Gud. Men tvivl kan også styrke ens tro. Det kan styrke ens tro, hvis man ser ens tvivl i øjnene.
Det kan styrke ens tro, hvis man stiller de kritiske spørgsmål, hvis man lytter til den nagende fornemmelse, at der er noget der ikke passer. Hvis man gør det, så bliver din tro pludselig tvunget til at komme i bevægelse. Nogle gange, så er tro nemlig nødt til at finde nye veje. Nogle gange er man nødt til at bryde fri fra det gamle spor og til at finde en anden måde til at forstå verden på, en anden måde til at forstå bibelen eller trosbekendelsen på. Nogle gange er man nødt til at finde en ny måde til at forstå Gud på.
Denne proces kan forandre én. Det kan forandre den måde man tænker på og den måde man oplever sin tro. Men ens tro vil være styrket, fordi man har set sin tvivl i øjnene. Og i mellemtiden, så bygger Kristus videre på Guds rige, ligesom han gjorde, da Johannes sad i fængsel. Også, når vi synes at det hele ser vanskeligt ud, også når vi tvivler, så bygger Kristus bare videre.
Han bygger det sted, hvor tvivl skylles væk og det vi tror på bliver åbenlyst; det sted, hvor alle vil blive helet, hvor håb bliver til virkelighed.
Amen.
Læs teksterne her: Tredje søndag i advent
Kilde: Hirtshals Sogn