NordsøPostens læsere har i et par artiklen kunnet læse om, hvordan Hirtshals Yard A/S i løbet af nogle uger har forlænger fiskefartøjet Sara Karin på beddingen hos Vestkajens Maskinværksted A/S.
Ifølge det norske Kystmagasinets oplysninger investeres der nu i alt op imod 20 millioner i Sara Karin. Selv om der er 70 timers sejlads frem og tilbage fra Tromsø til Hirtshals, bliver det en god investering, noterer nemlig Kystmagasinet.
Det billigste norske værft skulle have 4 millioner mere for at forlænge fartøjet, end tilfældet bliver i Hirtshals Havn. Et andet norsk værft skulle endda have det doble af prisen hos Hirtshals Yard.
Hvad den endelige pris bliver, er det svært at afgøre, da der som bekendt i år har været en voldsom stigning i priserne på råvarer og herunder ikke mindst også stål, hvoraf der anslås at være brugt 70 ton.
Råvareprisernes stigning ændrer dog ikke på, at det norske rederi har sparet penge i Hirtshals. Udvidelsen vil også give mulighed for installation af en ny rejefabrik samt øge antallet af frysere fra to til seks.
Sara Karin er dog ikke helt færdigt endnu i Hirtshals. Skibet skal derfor ligge ved kaj under det videre forløb. Efterfølgende skal det i dok ved Hirtshals Yard A/S. Her skal det endelige malerarbejde udføres.
Læs hele artiklen her hos Kystmagasinet.