Skal TryghedsGruppen udbetale mere i bonus til medlemmerne? Skal der bruges flere penge på lokale projekter, der styrker trygheden? Eller skal der være mere fokus på at lave medlemsarrangementer?
Det kan hver fjerde borger i Region Nordjylland være med til at bestemme, når de fra 22. januar skal vælge, hvem der skal repræsentere dem i TryghedsGruppens repræsentantskab.
22 kandidater stiller op til otte pladser, og de, der bliver valgt, får bl.a. indflydelse på, hvilke lokale projekter der skal have støtte, og hvor meget der skal udbetales i bonus til medlemmerne.
”Det er fantastisk at se, hvor stor interesse der er for at deltage i valget. Antallet af kandidater, der stiller op, er det hidtil højeste i regionen, og i sidste uge deltog over 3.000 nordjyske medlemmer i vores fire valgmøder. Nu er det endelig tid til at stemme, og jeg kan kun opfordre til, at man går ind på vores hjemmeside, tager vores kandidattest og finder ud af, hvilken kandidat man er mest enig med og vil stemme på,” siger Anja Romby Hauge, der er næstformand for TryghedsGruppens repræsentantskab.
Det er kunderne i Tryg, Alka og Trygs samarbejdspartnere, der er medlemmer af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen står bl.a. bag TrygFonden, der er med til at udbrede hjertestartere, sikre kystlivreddere ved strandene og støtte over 50 lokale tryghedsskabende initiativer årligt i Region Nordjylland.
Medlemmerne bliver kontaktet om valget via e-Boks, mail eller fysisk post, og krydset sættes digitalt. Læs mere om kandidaterne og valget på www.tryghed.dk/valg
Kandidaterne er:
Anders Riishede Ehlers, Vodskov
Anna Aaen, Gistrup/Aalborg
Anne Honoré Østergaard, Nørresundby
Bo Haugaard Madsen, Lerkenfeld, Aalestrup
Camilla Sembach Munk, Aalborg
Dennis Charles Hansen, Hals
Heine Callisen Brogaard, Brønderslev
Henrik Røn Pedersen, Løkken
Jens Bigum, Aars
Jens Nygaard Johansen, Dybvad
Jens Otto Størup, Aalborg
Lone Poulsen, Thy
Lærke Holm Sø, Aalborg
Morten Grau Jensen, Løgstør
Niels Søgård Hedehus, Nørresundby
Ole Stavad, Brovst
Peter Madsen, Aalborg
Peter Reetz Baltzer, Pandrup
Stine Sørensen, Skørping
Søren Svendsen, Vester Hassing
Tina Kruckow, Frederikshavn
Torben Søgaard Schaltz, Hobro
https://www.tryghed.dk/medlemmer/medlemmer-kan-faa-indflydelse/valg/kandidaterne
Vi stemmer selv på den der har fat i bonusordningens urimelige skattebetaling https://www.tryghed.dk/medlemmer/medlemmer-kan-faa-indflydelse/valg/kandidaterne/camilla-sembach-munk-105960217