Redningsfolk måtte lørdag morgen omkring kl. 8.30 køre til et naturområde ved Sigurd Espersens Vej øst for Hirtshals Havn.
Der sad en fransk turist nemlig fast i slam. Hans ene ben var simpelthen tildækket helt op til midten af låret, skriver TV2 Nord.
– Der blev gravet på livet løs, og stille og roligt fik vi ham op. Ulempen ved slammet var, at det generede et enormt vakuum, så vi kunne ikke bare rykke ham op, fortæller indsatslederen.
I området er der opsat skilte, der advarer folk imod faren for at synke. Nu vil havnens folk tjekke op på, om skiltningen er tydelig nok.
Den franske turist slap heldigvis uskadt efter hændelsen.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.
Var det så ude i havnens nye slam depot han kom så galt afsted?