Hjørring Kommunes opbakning til projekt Det Sorte Tårn og øvrige aktiviteter ved pladsen på Vesthavnen har betydning for realiseringen i mere end én forstand.
Hirtshals Turisme har således søgt Hjørring Kommunes Økonomiudvalg om 500.000 kr. fra en eksisterende udviklingspulje på 1,8 mio kr., som ligger under udvalget.
Det ansøgte beløb svarer til godt 10 procent af det samlede budget på knap 4.5 mio. for udviklingsprojektet.
Hirtshals Turisme skal dermed selv ud at rejse 90 procent hos fonde og andre bidragsydere.
“Og vi er godt på vej”, fortæller en positiv turistchef hos Hirtshals Turisme, Laila Zielke. “Vi møder stor velvilje hos de fonde, vi indtil videre har søgt. Siden vi sendte første ansøgning afsted den 1. august i år, har vi fået tilsagn om støtte fra HSF Fonden, Hirtshals Sparekasses Gavefond, Sigurd og Margit Espersens Familiefond og Nord Energi “Fonden”.
Vi er utrolig taknemmelige for at alle de fonde vi indtil videre har søgt, har bakket 100% op. Det har selvfølgelig afgørende betydning i forhold til realiseringen.
Tilsammen har vi fået bevilget ikke mindre end 1,3 mio. kr. på nuværende tidspunkt. Og vi er i fuld gang med at søge flere fonde,” beretter Laila Zielke.
Først i september var projektets styregruppe for øvrigt sammen med arkitektfirmaet Hovaldt til møde med Hjørring Kommune og Borgmester Søren Smalbro, for at orientere om det ambitiøse projekt for pladsen på Vesthavnen i Hirtshals. Styregruppen tæller udover Hirtshals Turisme også Nordsøen Forskerpark, Hirtshals Havn og VisitNordvestkysten.
Laila Zielke uddyber: “For vi vil selvfølgelig rigtig gerne have vores kommunes opbakning til projektet. Det er vigtigt! Det handler om helårsturisme i én af landets største turismekommune, udvikling i vores lokale erhverv, fællesskaber og nyt samlingssted året rundt, også for lokale borgere – så det her handler i høj grad også om signalværdien fra vores kommune.”
Flere lokale virksomheder indtænkes i realiseringen af de mange delelementer på aktivitetspladsen.
Laila Zielke oplyser, at der blandt andet allerede nu er en tæt dialog med Limtræ Lilleheden i forhold til tårnkonstruktionen.
Link til en af flere tidligere artikler
sjovt at se hver gang det handler om erhverv eller politik eller andet så skal der straks navn på forfatter mm.. alt andet .. bliver der bare skrevet nordsøposten.. og uden kilde på billeder og tekst der er LÅNT
Jeg er enig. Der er en del selfier her.
Man skulle måske se lidt mere spejlet først ♿.
Mega . men nu er det jo Niels Skipper og konen der tror de ejer hele byen.. og kan spise hvor det passer dem GRATIS….. magen til total overlegen fyr og kone skal man lede længe efter.