På grund af byggerod ved Bådhuset flytter årets julemarked, denne gang søndag den 23. november klokken 11-16, til Klitgården i Tversted.
– Vi glæder os til at byde jer indenfor til en hyggelig dag fyldt med julestemning, boder, gløgg, æbleskiver og masser af lækkerier.
Julemarkedet er altid en rigtig hyggelig dag, og opbakningen til og interessen for Tversted Bjærgelaug er stor.
Tversted Bjærgelaug er en aktiv forening, som mødes til morgenkaffe i Bådhuset hver søndag klokken 10 i perioden fra den 8. juni til den 7. september.
Båden sættes i vandet klokken 11, hvis forholdene tillader det. I ugerne 27-31 mødes bjærgelauget desuden hver onsdag klokken 19, hvor båden også sættes i vandet. Alle er velkomne til at ro med – og til at hygge sammen.
– Kom til julemarkedet og støt de lokale, gør et godt fund og tag børnene med. Der er selvfølgelig gratis slikposer til alle børn. Vi glæder os til at se jer.




You bring a fresh voice to a well-covered topic.