Søndagens julemarked i Bådhuset hos Tversted Bjærgelaug trak som altid mange gæster til, der nød både godt selskab, boder og mange smagsprøver.
Der blev i kortere afstand til havet naturligvis også serveret gløgg og varme æbleskiver, varm kakao samt ikke mindst Kurt’ efterhånden berømte grillpølser.
Julemarkedet bød også på juletræer fuglehuse, smagsprøver på julevin og portvin, Bjærgelaugs Rom, lækkerier ved Ostebilen fra Skagen, julemusik, lækker strik, fuglehuse, karafler og glas til julesnapsen, julenisser, julepynt, kranse, dekorationer samt ikke mindst gratis slikposer til børnene.
Julemarkedet er et hyggeligt arrangement for byens borgere på hel- og deltid og for mange af områdets gæster, der blandt andet kommer til Tversted fordi, der sker noget hele året rundt. NordsøPosten nåede på kort tid at hilse på og fotografere gæster fra såvel Århus som Ringkøbing.
Næste weekend holdes der stort julemarked på Tversted Skole lørdag og søndag. Så det!