Året 2024 har været en god periode for Tversted, når det gælder realiseringen af nye projekter, noterer Tversted Borger- og Turistforening.
Året startede med indvielse af fredningen Tversteds Grønne Front den 17. maj. Den 6. juli kunne BTI åbne to padelbaner på Fælleden.
Den 10. august afviklede flere foreninger sammen Sommerfest i Haven for første gang. Festen forventes at blive en tilbagevendende aktivitet, og nu på søndag åbnes Naturring Tversted. De fleste projekter har krævet mange års arbejde.
Mange frivillige har da også været involveret i projektudvikling, indhentning af tilladelser, ansøgning om økonomisk støtte til projekternes finansiering og projekternes praktiske realisering.
Kilde: Tversted Borger- og Turistforening.
Link til relateret artikel