Den årlige berømte og traditionsrige tennisturnering Twonby Jule Open – lokalt betragtet som den femte Grand Slam – blev afviklet lørdag eftermiddag i Tornby Hallen.
Turneringen afvikles som en doubleturnering i +100 kilos klassen – dog med enkelte dispensationer. I alt 12 spillere deltog – fordelt på 6 par i 2 puljer.
Efter tætte indledende puljekampe var man klar til semifinalerne, hvor Anders Thomsen/Jens Pedersen mødte Torben Gade/Emil Lyn i den ene, mens Heinrich Sigsgaard/Martin Jepsen stod overfor Michael Frederiksen/Scott Harboe i den anden.
Begge semifinaler var spændende og velspillede, men det lykkedes Anders Thomsen/Jens Pedersen at vinde deres kamp i tiebreak, mens Sigsgaard/Jepsen vandt den anden semifinalekamp 5-4.
Desværre blev Anders Thomsen skadet i semifinalen og måtte lade sig erstatte af Torben Gade i finalen. Også finalekampen blev spændende og intens, men efter en hård fight, kunne Sigsgaard/Jepsen med sætcifrene 5-4 kåres som vindere af Twonby Jule Open 2023 – og de er dermed indehavere af håneretten frem til næste års turnering.
Stort tillykke til de dygtige vindere.