Under besættelsen byggede tyskerne knap 7000 bunkere i Danmark. Langt størstedelen af dem på den jyske vestkyst.
– Ind imellem de store kyst-batterier og kanon-stillinger byggede tyskerne nogle mindre støttestillinger, de kaldte for flankeringsgrupper, hvis primære formål var at fungere som støtte imellem de større anlæg, og som primært var placeret ved små veje og opkørsler fra stranden, fortæller Femming Hammer.
– De fleste steder ligger disse flankeringsgrupper enten ude i vandet som blandt andet i Kjul, næsten væk under sandet i strandkanten som for eksempel i Uggerby, eller midt på stranden som i Skiveren. Én af disse stillinger byggede tyskerne i 1944 ved Tornby Strand (Widerstandnest Tornby) ca. 300 m. vest for nedkørslen. Tre bunkere i alt og den midterste med et kampvognstårn (Pz.Kw. I), og stillingen i Tornby er modsat de andre godt gemt væk under sandet i klitterne, uddyber eksperten fra Bunkergruppen Hirtshals.
– Typisk bestod disse flankeringsstillinger af tre små bunkere placeret oppe i klitterne og en træbarak trukket tilbage bag stillingen. To flankerings-bunkere “f-stand” på siderne med maskingeværer, der kunne skyde hver sin vej ned ad stranden, og ind imellem de to flankerings-bunkere lå en maskingevær-bunker, med enten et almindeligt maskingevær eller et kampvogns-tårn (Pz.Kw. I) med et maskingevær, der kunne skyde fremad imod kysten.
– Flankeringsgruppen kunne være udvidet med en ekstra maskingevær-bunker bagerst i stilling, der havde til opgave at beskytte stillingen mod angreb fra land. Omkring stillingen blev der yderligere lagt 250-300 fodfolksminer og pigtråd, og mandskabet var 8 marinesoldater, tilføjer Flemming Hammer.
Nu lykkedes det
En venlig sjæl ringede mandag morgen til Flemming Hammer og ville lige høre, om han havde set, at en bunker var dukket frem.
– I Tornby har jeg se sidste 25 år søgt efter de tre bunkere og fundamentet til barakken. Den vestligste bunker er dukket frem fra tid til anden, og nu har den været synlig i flere år. Men den østligste har jeg aldrig set med mine egne øjne, kun hørt beretninger fra folk, der i 70’erne husker, at de alle tre var synlige, og man kunne kravle ind i dem alle, og der korrekt stadig er monteret et kampvogns-tårn på den midterste bunker, lyder det fra en begejstret Flemming Hammer.
Bunkergruppens ekspeditions-køretøj blev derfor mandag straks pakket med skovl, GPS og registreringsmappe og ganske korrekt, et lille hjørne på af den østligste bunker er dukket frem, og en glad formand for Bunkergruppen Hirtshals fik behørigt GPS-registreret bunkeren og taget rigeligt med billeder.
– Vind og vejr samt store mængder vand er altid en succesfuld kombination, når de gamle betonklodser skal frem fra klitterne og nu mangler vi kun at finde den midterste bunker med kampvogns-tårnet, men der skal vist mere end en almindelig storm til, da der på nuværende tidspunkt ligger ca 8-10 m høje sandklitter ovenpå, slutter Flemming Hammer.