Smyril Line Cargo er det eneste shipping- og speditionsfirma, der tilbyder Ro-Ro service i Nordatlanten. Rederiet har over 40 års erfaring i fragtdrift og har det, der skal til for at yde den bedste og hurtigste service på det nordatlantiske fragtmarked.
Mange færinger kan da også med god grund være stolte over, at den kapitalstærke tyske KfW IPEX-Bank med domicil i Frankfurt am Main støtter det stolte færøske rederi med en finansiering på 90 millioner euro til det store flådefornyelsesprogram hos Smyril Line.
Midlerne vil blive afsat til modernisering af flåden ved som tidligere omtalt at bygge to identiske 190 meter lange roll-on/roll-off (ro-ro) skibe, designet med den anerkendte danske ingeniør KNUD E. HANSEN. De er planlagt til konstruktion på det kinesiske Yantai CIMC Raffles Offshore Ltd. skibsværft med forventet levering i 2026.
RoRo-skibene:
⛴ får 3.300 vognbanemeter og rumme cirka 220 trailere og 300 biler,
⛴ har landstrømsforbindelser og et batterisystem, der garanterer emissionsfri og støjsvag drift, mens den ligger i havnen,
⛴ er klargjort til at køre på e-methanol med betegnelsen “klar til alternativt brændstof”,
⛴ har et nyt kemikaliefrit slukningssystem, der sigter mod at øge sikkerheden under transport af elbiler,
⛴ forventes at have reduceret emissioner med minimum 60% sammenlignet med eksisterende fartøjer.
Smyril Line leverer som også indledningsvis antydet kontinuerlige transporttjenester hele året, der via Hirtshals Havn forbinder Danmark med Færøerne, Island og Holland.
Kilder: . og Smyril Line Cargo.
Link til relateret artikel
Smyril Line har bestilt to moderne og miljøvenlige RoRo-fragtskibe