Ved udgravning til regnvandsføring langs hovedvejen i Løkken kom den store gravemaskine i efteråret forbi den gamle tyske mandsbunker R-622, der ligger i skovstykket langs vejen.
I den forbindelse dukkede der flere spændende tyske effekter op fra Besættelsen. En god ven af Bunkergruppen Hirtshals var vågen og reddede de fine historiske efterladenskaber.
● Top og bund-låg fra de tyske stav-håndgranater.
● Porcelæns-kugler til træksnoren fra de tyske håndgranater.
● Patroner i laderamme til det tyske k98 Mauser gevær.
● Bakelit olie-beholder til Mauser gevær k98.
● Glas beholder til fyldepens-blæk.
● Hylster til tysk 26,5 mm signalpistol.
Hos Bunkergruppen Hirtshals er de naturligvis taknemlige for den flotte gave. Alle effekterne skal nu registreres med findested og dato og bliver lagt på det fugtstyrede magasin.
Foto: Bunkergruppen Hirtshals.
Noodlemagazine Nice post. I learn something totally new and challenging on websites