Indbrudstyve havde efterladt sig en del genstande efter et indbrud i en spillehal på Sct Olai Plads i Hjørring. Det var tydeligt at se, at tyvene havde taget ophold i spillehallen, og at de havde haft sig en hyggelig stund på stedet.
De havde blandt andet efterladt tomme øl- og sodavandsdåser samt cigaretskodder. Genstandene blev sikret som spor. Da tyvene forlod stedet igen, stjal de en kasse chips, sodavand og slikstænger. De kom ind via en aflåst bagdør.
Episoden fandt sted natten til fredag.
Kilde: Nordjyllands Politi.