Mens Kristina Ølgaard Johansen venter på at kunne sætte flaget ud på fortovet foran den flotte nye butik på Nørregade i Hirtshals, så tyvstarter hun nu med salget hos Lund Interiør på Facebook.
– Følg med i stories, hvor jeg både viser nyheder og gode tilbud. Om få dage er vi klar med vores nye webshop, og I kan godt glæde jer. Jeg har rundet 3000 varenumre, afslører den stolte butiksindehaver.