U13 drengene fra Team Horne-Hirtshals i Liga 3 startede startede sæsonen lørdag formiddag mod Skagen.
Det var drengenes første officielle turneringskamp på 11. mands bane.
Træner Henrik Egholm Larsen fortæller om kampen:
“1 halvleg. Kampen starter fint fra vores side, men efter 7 minutter får Skagen tilkendt et særdeles tvivlsomt straffespark som de udnytter til 0-1.
8 minutter spillet – og vi får spillet bolden ud i siden til Magnus som ligger den i foran til Krzysztof som sikkert sætter den ind til 1-1. Efter 12 minutter får vi igen spillet bolden flot ud på kanten til Tristan, som ligger den ind i boksen hvor Magnus sætter den i mål til 2-1.
Efter 23 minutter tager Tristan sagen i egen hånd og laver et rigtig flot solo mål til 3-1 som vi går til pause med.
Kampen bølger frem og tilbage i 2. helvleg, og der bliver ikke scoret. Men drengene spillede rigtig flot fodbold.”
Kampens spiller blev Jean.
U13 liga 3 spiller næste kamp Tirsdag den 16. April kl. 17.30 på udebane mod Vrå/Børglum IF.
Foto: HB.