En flot halvsæson, hvor Skibsby-Højene Idrætsforening (SHI) havde to hold tilmeldt, et liga 3 og et liga 2 hold.
– Netop U17 sæsonen er svær i mange klubber, da det er året hvor mange vælger 10. klasse på en efterskole, lyder det fra Kenneth Mejlvang, træner i SHI.
Det mærkede SHI også med omkring 15 spillere på efterskole. Til trods satsede man på at kunne gennemføre sæsonen med to hold, og sommerpausen gav klubben tiltro, da 4 nye spillere meldte sig hos SHI. Tilbage i truppen var der 20 spillere.
En af vores vigtigste målsætninger er prioritering af fællesskabet, som giver værdi for spillerne og dermed for holdet og øger outputtet. De 20 spillere har været flot stabile i fremmøde til træninger, så der har været et rigtig godt træningsmiljø, hvor spillerne presser og udvikler hinanden.
Så stort flueben ved ambitionen i træningerne om at få skabt et godt træningsmiljø med højt niveau.
– Liga 3 holdet havde et fornuftig halvår, hvor målsætningen var, at få alle ud og spille kampe suppleret med de efterskole spillere som var hjemme i weekender og havde mulighed for at spille. Holdet spillede mange gode kampe til trods for store udskiftninger, fortæller Kenneth Mejlvang.
– For liga 2 holdet var målsætningen klar. Vi vil spille os tilbage i liga 1 når 2. halvsæson starter op. Og målsætningen blev indfriet. Vi spillede 10 kampe hvor de 9 blev vundet og en spillet uafgjort. Det gjorde os til vinder af liga 2 og dermed oprykning til liga 1.
– Truppen har sideløbende deltaget i pokalturneringen. Sejr over Skagen fra liga 3 og en flot sejr i en meget tæt og intens kamp mod Vendsyssel fra liga 1 hvor vi trak det længste strå ved at vinde i straffe sparks konkurrence. Denne sejr gjorde, at vi skulle møde et af de bedste U17 hold i Danmark, nemlig AaB fra ligaen. Vi tabte kampen hæderligt 3-0 hvor vi kunne tage megen læring med.
De to hold deltager hen over vinter perioden i vinter-turnering som også vil blive brugt som opstart til den kommende sæson.
Ligeledes har SHI to hold med i futsal.
– Vi ser frem mod opstart på træningen igen som er torsdag den 16. januar kl. 17.30, hvor alle nuværende spillere er velkommen og også gerne nye så vi kan blive klar til en ny halvsæson i U17 med liga 3 og liga 1 bold, slutter Kenneth Mejlvang.
Foto: SHI.