Det var ifølge direktør Michael Vendelbo en fantastisk energi fra de 90 deltagere, der gjorde tirsdagen uforglemmelig og udbytterig på Vendsyssel Teater.
Det var da også stjerneoplægsholderne Maria Lykke fra Coolshop.com og Sofie Steensen Kristensen fra Urban-Hald ApS, der delte ud af deres passion og ekspertise ved eventen i Hjørring.
– Deres inspirerende oplæg har virkelig sat gang i vores kreative tanker og givet os nye værktøjer til at tage vores markedsføring til næste niveau, konkluderer Michael Vendelbo.
Inspirerende var det ifølge direktøren også at høre om samarbejdet mellem Aalborg Handelsskole og Coolshop.
Fra august 2023 indgår de et nyt banebrydende partnerskab, som giver udvalgte elever inden for detail- og handelsuddannelserne mulighed for at besøge og arbejde med konkrete opgaver, der relaterer sig til virksomheden.
Arrangementet var stablet på benene i et samarbejde mellem Business Hjørring og Erhverv Hjørring.
Foto: Privat.