Hirtshals Tennisklub har inviteret elever og lærere fra Hirtshals Skolecenter indenfor på banerne, som et udendørs tilbud om ketsjersport, nu der alligevel skal være udendørs undervisning.
– Det første hold på 24 elever spillede i torsdags, og næste hold kommer på mandag. Eleverne kommer igennem en række muligheder for spil, så de afhængig af alder kan lære forskellige slagteknikker, fortæller Susanne Djuurhuus, som er formand i Hirtshals Tennisklub..
TV2 Nord kom forbi og fik en snak med eleverne, og der var heldigvis fuld gang i banerne i det gode vejr på anlægget ved Halvejen.