Det er ikke nogen hemmelighed, at vejret og lyset præger vores humør, skriver TV2 Nord.
Lige så glad, som man kan blive på en smuk vinter- eller sommerdag, lige så meget kan det påvirke vores humør i den anden retning, når det er regnfuldt, gråt, vådt og blæsende.
Dagen er blevet en time længere siden vintersolhverv, og vejrudsigten giver nu samtidig chance for solskin – to ting der begge er godt for vores humør og sundhed.
Dagslys har den funktion, at det aktiverer en række hormoner i vores krop, blandt andet melatonin, der er et vigtigt stof, når vi skal sove, men også en vigtig komponent i vores immunsystem.
Melatonin, som blandt andet styres af dagslyset, er altså gavnligt i forhold til sygdomsbekæmpelse, men styrer også vores døgnrytme, så vi kan falde i søvn om natten og være friske om dagen.
TV 2 Vejret talte i 2021 med professor i fotonik ved DTU, Paul Michael Petersen, om dagslysets betydning for vores krop.
En gåtur, løbetur eller cykeltur på cirka 30 minutter, så snart solen er stået op, er nok til at starte vores døgnrytme og sørge for den rette balance i hormonerne, fortæller professoren. Professor ved DTU Paul Michael Petersen.
Den blå himmel gør dig i godt humør
Kommer man hurtigt ud af døren om morgenen og nyder lyset og vejret, har det den bedste virkning på kroppen.
Kommer man hurtigt ud af døren om morgenen og nyder lyset og vejret, har det den bedste virkning på kroppen.
Hjerneaktiviteten er simpelthen større og længere, når vi ser på blå farver, end vi når vi eksempelvis ser på grå eller grønne farver. Blå er en farve, som specielt om morgenen påvirker vores hjerne meget positivt. Professor ved DTU Paul Michael Petersen.
Her finder du blå himmel og lys den kommende uge
Det bliver en uge med blæsevejr og to regnvejr, der skal forbi, men heldigvis ser det ud til, at det meste af regnen kommer om natten.
Lige nu tyder alt på, at man skal satse på onsdag eftermiddag, torsdag eller lørdag, hvis man vil lade batterierne op med sollys og blå himmel.
D-vitamin og solen
Solens lys er en effektiv kilde til dannelse af D-vitamin i vores hud. Fødevarer som fisk, æg og mælkeprodukter indeholder også D-vitamin, men vi kan ikke dække vores behov alene gennem maden, og derfor er solen vigtig.
I sommerhalvåret skal der kun få minutters eksponering til for at ophobe den nødvendige mængde D-vitamin i kroppen. I vinterhalvåret er solen ikke stærk nok til at danne D-vitamin, og derfor varierer vores D-vitaminniveau også henover året og følger typisk solens gang på himlen.
Er man meget indendørs, eller har man en påklædning, hvor man er meget tildækket, kan det være nødvendigt med tilskud af D-vitamin, ligesom andre forhold kan gøre sig gældende i forhold til alder og adfærd.
Kilde: TV2 Nord.