Danish Salmon har siden begyndelsen, for snart 9 år siden i 2012, haft et samlet tab på knapt 70 millioner kroner. Der har kun én gang siden, været et overskud og det var i 2018 med beskedne 137.000 kroner, noterer Nordjyske.
Udover Skagen Salmon Holding Partnerselskab i Skagen, så har koncernen Nippon suisan (Europe) B.V. og Marubeni Corporation i Tokyo også ejerandele i selskabet, der har specialiseret sig i at producere laks på land i store anlæg.
Planen var ellers at man allerede i år, skulle tage denne udvidelse i brug, men det har taget længere tid end forventet, med godkendelser samt papirarbejde, men også en forsinkelse af selve byggeriet har ramt, med dårligt vejr og leveringsvanskeligheder på specielt byggematerialer. Så fiskene må vente til næste sommer, før de kan komme ud og svømme rundt i det nye anlæg.
En rentabel produktion af laks, fordre en god vandkvalitet samt ordentlig foder og i rette mængder. Desuden kræver den landbaserede produktion af laks, en jævn temperatur året rundt omkring de knapt 15 grader, hvilket i dansk målestok koster dyrt i opvarmning.
Ligeledes er den danske miljølovning én af verdens skrappeste, men samtidig har man så også adgang til rigtigt dygtige forskere på landets universiteter og teknologiske Institutter.
En base af viden, der er med til at frembringe de mest bæredygtige og miljøskånsomt opdrættet og producerede fisk i verden. Fisk som man ikke finder magen til andre steder i verden.
Du kan læse nyheden omkring Danish Salmon bag betalingsmur ved primærkilden her på Nordjyske.dk
Foto: Danish Salmon.
Kilde: FiskerForum.