Erik Brogaard ((0,96) var rigitg i julehumør. Således havde han den helt store gavebod med ved det grønne bord. Modstanderen fik således frit valg på alle hylder. Langt henne i spillet så det derfor resultatmæssigt meget dystert ud. Ved en kraftanstrengelse lykkedes det dog at rage kastanjerne ud af ilden. Således kunne der sluttelig hives en smal sejr i land.
Michael Fischer ((0,72) var ikke prangende i sit spil. Alligevel bragte han sig kontinuerligt sikkert i front. Da det allermest lignede en ekspeditionssag gik det dog rivende galt. Pludselig ramte han praktisk talt intet. Selv ikke ladeporten på under en meters afstand fik han træf på. Således endte det hele med et meget unødvendigt nederlag.
I hast skulle holdet returnere til Sindal for på hjemmebane at spille mod Tårs 2.
Resultatet blev her et uventet nederlag på 0-4.
Erik Brogaard (0,77) leverede en ordinær indsats. Det viste sig desværre ikke at være tilstrækkeligt, idet modstanderen spillede dobbelt op. Altså et meget klart nederlag.
Michael Fischer ((0,61) fortsatte desværre i samme negative skure. Herved bragte han sig hurtigt ud på meget tynd is. En enkelt gang viste han sit potentiale, men det var langt fra nok til bare at bringe ham i nærheden af modstanderen. Efter sæsonens ringeste indsats sluttede det således med et yderst katastrofalt nederlag.
Hold 2 må nu, med det store pointtab, vinke farvel til førstepladsen. Deltagelsen i topstriden forsvandt ligeledes som dug for solen på denne Black Monday.
Fri carambole hold 3 har på udebane spillet mod Asaa 1.
Resultatet blev uafgjort 2-2.
Niels Michelsen (0,59) ydede en ordinær indsats. Da han fik virkelig hård modstand, måtte han sluttelig indkassere et acceptabelt nederlag.
Ulf Gorm Nilsson (0,89) styrede begivenhederne fra start til slut. Således kunne han i ro og mag trille en meget sikker sejr i hus.
Med dette resultat er hold 3 fortsat inde i varmen omkring rækkens øverste pladser.
Old boys 1 har på udebane spillet mod Frederikshavn 1.
Resultatet blev et lille nederlag på 0-8.
Jens Dalsgaard (7,26) strøg ud af startblokken i rasende højt tempo. Hurtigt var han derfor solidt i front. Han begik nu den bommert at slække på koncentrationen, hvorved modstanderen lidt efter lidt spillede sig tilbage i dysten. Afslutningen blev nu en smule hektisk. Selv om Jens spillede i ny personlig rekord, måtte han alligevel sluge kamelen i form af et smalt nederlag.
Gunnar Muhlig (3,93) havde ikke den sædvanlige snert i køen. Efter en jævn dyst måtte han således indkassere et lille nederlag.
Poul Erik Thomsen (7,00) ydede en rigtig flot indsats. Desværre så det ikke ud af så meget, idet modstanderen billedligt talt havde syvmilestøvlerne på. Altså et meget klart nederlag.
Kjeld H. Jensen (5,60) nåede ikke tidligere tiders højder. Med den flade indsats dalede selvtilliden, hvorfor det legende lette spil totalt udeblev. Selv om han kæmpede bravt med tingene, kom han på intet tidspunkt i nærheden af sejren. Slutfacit blev således et stort nederlag.
Old boys hold 2 har på udebane spillet mod Hjørring 2.
Resultatet blev uafgjort 4-4.
Frank Pedersen (3,69) tog part i et meget spændende opgør. Således bølgede det hele konstant frem og tilbage. De skiftende små føringer bragte dog ingen afgørelse med sig.
I slutfasen havde han held til at slå et lille hul, hvorved han kunne hive en smal sejr i land.
Hans Chr. Jørgensen (3,80) var ikke rigtig skarp. Modstanderen valgte samme fremgangsmåde. Herved blev opgøret mere spændende end velspillet. Ved sidste port lavede han desværre en mindre fejl. Sluttelig måtte han derfor se sig slået med ganske få points.
Jakob Jensen ((8,60) tog straks fra start et solidt tag i rorpinden. Ude på søen styrede han let skuden rundt på de vilde våger. I ensom majestæt kunne han således gå sikkert i havn. Altså en meget stor sejr.
Poul H. Pedersen (4,95) havde på ingen måde det lange ben forrest. Da modstanderen kopierede det blide tempo, blev dysten absolut mere spændende end velspillet. Små skiftende føringer kunne således ikke forhindre det tætte parløb. Da afgørelsen nærmede sig gik posten forkert. Det kostede desværre på bundlinjen. Slutfacit blev derfor et lille nederlag.
2-mands hold 1 har på udebane spillet mod Sæby 2.
Resultatet blev uafgjort 2-2.
Egon Jørgensen (6,00) blev ikke udsat for det helt store pres. Således kunne han stille og roligt afstikke den direkte kurs mod mål. Koncentrationen forblev intakt. Således kunne han sluttelig sikre sig en meget stor sejr.
Michael Fischer (15,67) var på ingen måde i det skarpe hjørne. Således kom han hurtigt i den jagende rolle. Helt tæt på kom han dog aldrig. Således måtte han sluttelig indkassere et solidt nederlag.
2-mands hold 2 har på udebane spillet mod Sæby 1.
Resultatet blev lidt heldigt uafgjort 2-2.
Poul Erik Thomsen (6,73) gik frisk til opgaven. Modstanderen fulgte resolut trop. Således blev opgøret både velspillet og særdeles spændende. Ingen af kamphanerne ville give sig bare en tomme. Således blev det close race med skiftende små føringer hele vejen. Da opløbssvinget blev rundet var det ligeledes side om side. På mållinjen havde han held til at kaste brystkassen frem. Således lykkedes det med mindst mulig margin at hive sejren i land.
Poul H- Pedersen (4,90) fik ikke den bedste start. Samtidig rykkede modstanderen kraftigt fra. Dette raid kom han sig desværre aldrig over. Slutfacit blev således et meget solidt nederlag.
Serie 3 har på udebane spillet topkamp mod Vrå 3.
Resultatet blev en meget flot sejr på 6-2., hvorved holdet konsoliderede sin førsteplads i kredsen.
Karsten Brath (5,46) havde medvind i spillet. Således kom han rigtig godt fra start. Selv om han blev presset undervejs, så havde han hele tiden et vågent øje på modstanderen. Således slog han konstant tilbage på det helt rigtige tidspunkt.. Sluttelig kunne han derfor trille en forholdsvis sikker sejr i hus.
Egon Jørgensen (5,79) tog resolut fronten. Herfra så han sig ikke tilbage. Slutfacit blev således en meget sikker sejr.
Jakob Jensen (6,38) gjorde det ganske ordinært. Undervejs havde han derfor sine muligheder.
Da det spidsede til svigtede koncentrationen imidlertid. Således måtte han sluttelig se sig distanceret med ganske få points.
Poul H. Pedersen (8,88) strøg ud af boksen i et hæsblæsende tempo. Herved etablerede han meget hurtigt et solidt forspring. Gaspedalen blev dog ikke lindet af den grund. Nej han fortsatte ufortrødent sit raid mod mål. Sluttelig kunne han så omsætte en virkelig god indsats til en overordentlig sikker sejr.
2. division har på hjemmebane spillet mod Asaa,
Resultatet blev lidt heldigt uafgjort 4-4.
Michael Fischer (13,46) kiksede starten, hvorved han hurtigt fik bragt sig i store problemer. Selv om han efter bedste evne forsøgte at indhente det forsømte kom han aldrig helt tæt på. Altså et meget klart nederlag.
Jens Kallehauge (26,08) kom rigtig i arbejdstøjet. Dysten udviklede sig nemlig i en meget spændende retning. Da ingen af aktørerne formåede at trække fra blev det således en gang close race. Da afgørelsen nærmede sig fandt han heldigvis liuge et større gear. Således kunne han på rette tidspunkt sætte en god spurt. Herved snuppede han sluttelig en smal sejr.
Joakim Nielsen (29,69) kom rigtig godt med ud i felten. Opgøret var således meget spændende og tæt. Pludselig mistede han i et par sekvenser koncentrationen. Herved mistede han så meget terræn, at han sluttelig måtte indkassere et ret så klart nederlag.
Jesper Holmberg (46,15) strammede buen straks fra start. Således havde han hurtigt sat modstanderen under pres. De angreb, der kom efterfølgende, blev hurtigt neutraliseret. Således kunne han i ro og mag trille en overbevisende sejr i hus.
Når flaget er hejst er der aktivitet i klubben, så har du bare lyst til at dyrke fællesskabet og dermed det sociale i klubben, så kig op i vores flotte lokaler over Superbrugsen i Nørregade. Er du gangbesværet eller bare ked af trapperne, så tag en gratis tur med vores “liftbus”. Vi er altid klar med en kop kaffe og en god snak om billard.
Resultater og aktuelle stillinger for de spillede kampe finder du på www.billardresultater.dk ligesom klubbens hjemmeside www.sindalbillard.dk sikkert også kan give dig yderligere oplysninger.