Når mørket falder på, vågner det gamle museum til live… Kom med på en gysende rundtur i selskab med genfærdet Hr. Topholt, der dukker op fra det hinsides for at fortælle om mord, myter og mystiske hændelser på Vendsyssel Historiske Museum.
Han vil blandt andet berette om Thomas Bisp, der forgiftede sin kone med rottegift og endte sine dage på galgebakken for over 200 år siden. Gennem årene har folk hørt lyde, set skygger – og mærket kulden fra noget, der ikke længere burde være her… Er det spøgelser?
Rundvisningen er for meget modige børn fra 10 år – og deres voksne, der tør følge med.
Tag lommelygten med… og måske en hånd at holde i.
Voksne: 50 kr. – inkl. en varm kop kaffe.
Fredag den 31. oktober kl. 19-21.
BESTIL BILLET NU: MEGET BEGRÆNSEDE PLADSER


