0. klasserne var allerede fra morgenstunden iklædt skræmmende outfits til halloween på Sindal Skole.
Eleverne havde medbragt ækle kager, spiselige fingre og giftig drikkelse med slanger i. Lærerne var nærmest nervøse for at skulle undervise både mostre, spøgelser og vampyrer.
Eleverne fik i løbet af skoledagen mulighed for at komme på et gysende besøg i en vaskeægte uhyggelig heksehule, som befinder sig i skolens kælder. Heksen Hulda skræmte både voksne og børn fra vid sans.
Besøget i hendes kælder affødte høje skrig, da eleverne så fritliggende stirrende øjne i glasbeholdere, edderkoppespind, skeletter, opskårne hjerner med blod og lyden af uhyggelig musik. Mødet med heksen Hulda var en oplevelse, de ikke komme til at glemme foreløbig.
SFO’en var forvandlet til halloweenfest, alle børn og voksne var udklædte, fik lavet ansigtsmaling og spiste farsbrød, der lignede ægte afskåret ben og boller i giftige farver.
Alt i alt må man sige, at alle havde en rigtig uhyggelig dag fra halloween-morgen til halloween-eftermiddag på Sindal Skole.