For lidt over to år siden blev teamet forstærket, da Yana startede i ekspeditionen hos Color Line Cargo. Hendes ansættelse blev nemlig til stor glæde for både chauffører og kollegaer.
Yana er oprindeligt fra Ukraine og taler blandt andet ukrainsk og russisk. Med sine sprogkundskaber er hun som allerede nævnt guld værd for alle, da hun kan kommunikere med mange af de udenlandske chauffører.
Yana hjælper også med oversættelser af vigtige og typiske informationer, som chaufførerne skal have. Disse oversættelser gør det tillige lettere for de danske kollegaer i ekspeditionen at kommunikere med de udenlandske chauffører – selvom chaufførerne hellere vil stå i kø for at blive ekspederet af Yana frem for en af de andre ledige kollegaer hos Color Line Cargo.
Yana hjælper kort fortalt alle til en smidigere kommunikation med chaufførerne og dermed en hurtigere og mere effektiv ekspedition – det er da en win-win situation for alle parter!


