Af Rasmus Prehn
Fiskeriminister (S)
Der skal først og fremmest lyde et tak til Lars Tornsberg for at komme med et spændende og relevant indspark i fiskeridebatten. Jeg sætter pris på de indspark, der er i fiskeridebatten. Det er vigtigt, at vi holder hinanden op på de store problemer, og at vi tager hinandens erfaringer, viden og bekymringer alvorligt.
Jeg har lyttet til fiskernes bekymringer om skarven, som de har bokset med i mange år. Det er aldrig særligt sjovt eller opmuntrende at høre om. Men det er vigtigt, at vi tager diskussionen. Det er vigtigt, at vi tør se problemerne i øjnene og løse dem i fællesskab.
Men jeg må også stilfærdigt minde om, at problemet med skarven hverken er sort eller hvidt, som det bliver fremlagt i Lars Tornsbergs indlæg. Der findes ingen hurtige løsninger. Ellers havde vi allerede nu løst problemet. Men jeg er på bolden. Faktisk er det et problem, som jeg har taget op i EU, hvor det kan gøre en forskel. Det er et vedvarende, kompliceret og hårdt arbejde.
Jeg deler de bekymringer, som fiskerne giver udtryk for. Jeg ligger på ingen måde på en ”grøn sky”, som det bliver påstået her. Store problemer kalder på store beslutninger, og vi kan simpelthen ikke tillade os at træffe så store beslutninger på et usikkert grundlag. Derfor har vi brug for så meget viden som muligt fra erhvervet, forskere og organisationer, der følger fiskeriet. Det handler på ingen måde om at ”skyde problemet til hjørne”, men om at tage problemet yderst alvorligt. Og det gør vi bedst ved at have solid faglig viden.
Jeg vil altid gerne høre fra fiskeriet med gode ideer, forslag og viden ude fra virkeligheden. Derfor tager jeg til foråret også ud på flere havne for at snakke med erhvervet. Jeg er sikker på, at skarven bliver et emne her. Og jeg tror, at vi kommer længst ved at samarbejde med fiskerne, forskerne og de grønne organisationer. Sammen kan vi få fiskeriet på ret køl og sætte sejl mod bedre tider.
“Solid FAGlig viden” den har hav biologerne både på DTU og svenske SLU, om både skarv og sæls dårlige indflydelse på torske bestanden. ISÆR grå sæl og dens spredning af parasitter i havets økosystem, som ødelægger torskens lever. Men det er jo noget som NGO negligere. De tror i stedet at det hele kan reddes ved at bundtrawlerne skifter til garn fiskeri🙄 noget som IKKE kommer til at ske, eftersom garn fiskeriet desv er ved at være historie blot, pgr af selvsamme NGOs fredninger og holden hånd over sælen. Kystfiskeriet ryger ad H til fordi der IKKE lyttes efter med hvad dem som har den “solide FAGlige viden” om tingene. I stedet lyttes der til de usagligheder som NGO kommer med, hvilket har bragt os frem til den situation vi står i nu, med manglende fisk ved kysten. Måske nok café latte segmentet tror på alt det ævl om “Øresunds modellen” men den holder IKKE i den virkelige verden, hvor garnfiskerne enten må give op eller skifte til trawl fiskeri selv, og det er UDELUKKENDE fordi at der ikke lyttes til faglig viden og dem som kommer mest på havet, fiskerne. Selv Øresund er jo ved at drukne i sæl og skarv. Skal fiskeriet reddes ved kysten, sker det altså IKKE ved at lytte til NGO`ernes holdninger/meninger. Der er INGEN FAGlighed at spore der.
da en begyndelse Rasmus -lyt til “din egen” miljøstyrelse (mst.dk vand skarv) : det er IKKE kun Danmarks ca 60000 ynglefugle +årets afkom der er problemet : vore fugle trækker nemlig langt syd på om vinteren . . . miljøstyrelsen siger at der i perioder fra norden/østersølandene ALENE på dansk område er 250000-300000 skarver !! de “fremmede” skarver må jo så kunne reguleres uden at påvirke den danske ynglebestand !? som sælen er skarven fyldt med parasitter som spredes til fisk og evt mennesker , dk har lavet forsøg med svin der viser parasitterne giver store problemer ved indtag ,første eksempel på sælorm i menneske ved badning er set i dk – -et stort obs må være at parasitterne trives bedst i salt vand(i havet ved Finland er der få eller ingen parasitter i sælen) ,derfor er den store vandring af feks gråsæl fra Østersøen op i vore salte vande et kæmpe eksplosivt problem . . .
Skarv og sæl har i mage år været et kæmpe problem.
Havet rundt om Als var engang et fint lystfiskerparadis. Nu er både torsk og Havørred næsten borte. Sammen med vores iltsvind ser det sort ud.
Der skal handling til nu. Der er blevet snakket længe nok og skrevet kilometerlange rapporter om emnet.
Vi lystfiskere tror ikke længere på handling fra ministeriets side. Sørgeligt
Hej Steen, ja det er ALT der bliver lagt ned, erhvervsfiskeri/fritidsfiskeri og lystfiskeri, men der sker INTET.
Kære Rasmus Prehn,
Du skriver:
“Faktisk er det et problem, som jeg har taget op i EU, hvor det kan gøre en forskel.”
Mange tak for det!
Men kan du fortælle lidt mere detaljeret om hvordan du har taget skarvproblemet op i EU? Vi (the European Anglers Alliance) har presset på i EU i mere end 20 år for en bæredygtig løsning – med nogen succes, for eksempel:
Europa-Parlamentets beslutning af 4. december 2008 om udarbejdelse af en europæisk plan for forvaltning af skarver med henblik på at minimere skarvernes stigende indvirkning på fiskebestande, fiskeri og akvakultur (2008/2177(INI))
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52008IP0583
Parlamentets beslutningen førte bl.a. til at Kommissionen finansierede denne webside med god og nyttig information om skarv:
https://ec.europa.eu/environment/nature/cormorants/home_en.htm
Men parlamentets hovedkrav om en europæisk plan for forvaltning af skarver er desværre stadig ikke blevet til noget på grund af nogle enkelte landes modstand med det resultat, at den europæiske skarvbestand aldrig har været større end den er i dag.
Kære Rasmus Prehn, vi vil gerne hjælpe med at få skarvproblemet løst i EU regi. Bare fortæl os hvad vi kan gøre.
Med venlig hilsen,
Jan Kappel, Generalsekretær
European Anglers Alliance, EAA
Rue de la Loi 81a, B-1000 Brussels, Belgium
http://www.eaa-europe.eu | jan.kappel@eaa-europe.eu
Transparency Register No: 60105502183-69
Office phone: +32 (0)2 725 11 15