JS Proputec A/S er stolt og mangeårig Garantipartner under Ungegarantien i Hjørring Kommune.
Virksomheden ser det nemlig som en værdifuld mulighed for at inspirere unge mennesker og give dem en direkte indsigt i erhvervslivet ved at lade dem møde de dygtige medarbejdere.
For de unge giver det en unik chance for at afprøve deres interesser og få en forståelse for, hvordan forskellige jobfunktioner reelt fungerer i praksis. Ved at tale med allerede uddannede og erfarne kolleger får de samtidig indblik i både de faglige krav og de personlige oplevelser, der følger med arbejdet.
Ungegarantiens hovedformål er som tidligere omtalt at sikre, at alle unge får de bedste forudsætninger for at vælge den rette uddannelse og komme godt i gang med arbejdslivet i Hjørring Kommune. Som en lokalt forankret virksomhed bakker JS Proputec A/S helhjertet op om dette initiativ, fordi de tror på, at det kan gøre en stor forskel for de unges fremtid. Når de unge får mulighed for at opleve hverdagen i en virksomhed, får de også en dybere forståelse for, hvilke kompetencer der efterspørges, og hvilke karriereveje de kan forfølge.
I den forgangne uge havde virksomheden glæden af at have Freja, en 10. klasse elev fra Halvorsmide Fri Fagskole på besøg. Freja er meget interesseret i kontorarbejde, især økonomi, og i den forbindelse har hun blandt andet tilbragt en formiddag sammen med Bodil Hyldgaard Gajhede, som håndterer virksomhedens økonomifunktion.
Det giver den unge mulighed for at se, hvordan teori fra skolebøgerne omsættes til praksis. Senere på ugen vil Freja fulgte virksomhedens salgssupporter Giedre Kairiukstiene for at få indsigt i kundekontakt og interne processer. Frejas nysgerrighed gør, at hun formentlig også vil få indblik i både indkøb og marketing.
Besøg som dette giver de unge en værdifuld oplevelse af, hvad det vil sige at arbejde på et kontor, hvor opgaverne kan spænde vidt. Virksomheden har allerede haft nogle gode samtaler med Freja om de forskellige muligheder, og de håber, at hun forlader dem med både inspiration og ny viden.
Det er ifølge tovholderne hos JS Proputec A/S altid en fornøjelse at åbne dørene for unge mennesker, og de opfordrer andre virksomheder til at tage del i denne vigtige indsats. Det giver de unge en fantastisk chance for at afklare deres fremtidige valg, få indsigt i arbejdsmarkedet og skabe forbindelser til professionelle, der kan inspirere dem.
Det er nemlig lige præcis et fælles ansvar at vise de unge alle de muligheder, som erhvervslivet rummer i Hjørring Kommune.
Foto: JS Proputec A/S.