Gruppen UNGe kVINDER fra Bjergyby-Mygdal Idrætsforening var forleden forbi Nørlev med deres islandske heste. Gruppen var samlet til en ridetur og socialt samvær.
Gruppen mødes 1 til 2 gange om måneden, og aktiviteterne er forskellige fra gang til gang. Det er nemlig pigerne selv, som bestemmer, hvad de har lyst til at lave sammen.
– Vi har været i Funcenteret, lavet keramik, været på kanotur og i dag er vi ude at ride. Vi har også planer om at prøve Taekwondo og Padel og tage ud og skøjte, fortæller Katrine Thon Madsen, som er en af de omkring 15 unge kvinder i gruppen.
UNGe kVINDER er et 2-årigt projektsamarbejde mellem Hjørring Kommune og DGI Nordjylland. Formålet er at lave et spændende fritidstilbud til unge kvinder i alderen 16-24 år, som ofte dropper ud af foreningslivet, når de rammer puberteten.
Læs mere her om UNGe kVINDER.